07.10.2009 | Af: Kanal Frederikshavn
Fyret på MAN Diesel: Gør nu hobbyen til sin levevej
44-årige Preben Nielsen satser på erhvervs- og eventfotografering. |
44-årige Preben Nielsen blev fyret hos MAN Diesel. Nu realiserer han sin mangeårige drøm. Han gør hobbyen til sin levevej og har åbnet virksomheden Eframe. Det er slut med at være produktionsteknolog. I dag står der erhvers- og eventfotograf på Preben Nielsens visitkort.
Event taler for sig selv. Jeg fotograferer ishockeykampe, ridestævner, sejladser, firmaarrangementer, møder og så videre, fortæller Preben Nielsen.
Erhvervsfotografering kan være til hjemmesider, reklamekampagner, magasiner, annoncer med mere.
- Det rigtige billede siger mere end 1000 ord, men jeg lægger også stor vægt på at få en god dialog med kunden. Firmaets værdi skal udtrykkes i billederne. Det er også vigtigt, at billederne sætter tanker i gang, mener Preben Nielsen.
Læs og se mere på www.eframe.dk
Han er frederikshavner med stort F og har en plan om at fotografere sin hjemby på kryds og tværs. Han vil opbygge et stort kartotek, hvor kunderne kan udvælge præcis de billeder, de har brug for. Det kan være motiver fra gågaden, stranden, havnen, erhverslivet, skoven eller andre aktuelle steder.
Hvordan tør du at åbne ny virksomhed midt i en økonomisk krise?
- Et eller andet sted er det sundt at begynde nu. Jeg er tvunget til rigtigt at vise, hvad jeg kan. Det gælder om at være kreativ og tænke nye tanker, og det prøver jeg på, fortæller Preben Nielsen, der bl.a. er fast fotograf til Frederikshavn White Hawks' hjemmekampe i Scanel Hockey Arena.
Tusinde tak for din flotte kommentar.
Hilsen Preben
jeg synes det er flot af dig at gå i gang med din hobby som levevej, det er nogle flotte billeder man ser af ishockey kampene, så jeg ønsker dig held og lykke med fremtiden, håber det må gå godt for dig
hilsen inge. frhavn