09.04.2011 | Af: Kanal Frederikshavn
Gæt EDC-mæglernes vægt og vind en flot præmie
Hvor meget vejer Gitte Ravn, Lars Vejen og Peter Karlborg? |
EDC Frederikshavn har en sjov konkurrence under Forårsmessen i Arena Nord. Præmien er et flot Steen Karlsen-tryk.
For at vinde skal man gætte vægten på de tre indehavere af EDC Frederikshavn: Gitte Ravn, Lars Vejen og Peter Karlborg. Sidstnævnte indtrådte i ledelsen 1. april.
- Jeg vil gerne hjælpe folk lidt. Jeg løber både lørdag og søndag morgen, fortæller Lars Vejen med et smil - og ligner en mand, som ikke ved, hvor hans løbesko ligger.
Gitte Ravn tilføjer:
- Jeg har set, der er en masse god mad heroppe hele weekenden, så jeg regner med at tage et par kilo på.
Du finder EDC Frederikshavns stand inde i arenaen.