Gå til hoved-indhold
13. september 2016 - kl. 11.09

Geden Basse er blevet stjålet fra børnehave

  • 1 af 2
    FOTO: Landbørnehaven Knivholt
  • 2 af 2
    Buller savner Basse her i indhegningen på Knivholt. Tyveriet er anmeldt til Nordjyllands Politi.
Af: Kanal Frederikshavn

Landbørnehaven Knivholt har i weekenden mistet en af sine geder. Det var de forældre, der havde fodervagten i weekenden, som opdagede, at en af gederne manglede. 

De tilkaldte personalet, og nærområdet blev grundigt undersøgt. Foldens hegn er intakt, og der er ikke tegn på, at geden på egen hånd er brudt ud.

Basse har boet i landbørnehaven i otte år sammen med dens makker, geden Buller. De har været kæle-geder i børnehaven, hvor børnene har passet dem hver dag. Både børn og voksne er kede af, at deres ged er stjålet. Hændelsen er anmeldt til politiet, der beskriver geden som brun med hvidt skæg. Nordjyllands Politi tilføjer, at Buller "ingen kommentarer har til kidnapningen".

- Er der nogen, som møder Basse på deres vej, må de gerne fortælle ham, at børn, voksne og ikke mindst Buller savner ham -og giv os besked, så vi kan hente ham. Han kan nemlig ikke selv finde hjem, oplyser Landbørnehaven Knivholt.


I børnehaven er forældre, personale og børn meget uforstående over, at nogen kan finde på at stjæle en ged fra en børnehave.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...