Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.02.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Generalforsamling uden dramatik i FREDERIK

Ejvind Nielsen, Camilla Frost og Søren Brogaard opnåede genvalg til FREDERIK's bestyrelse. Mike Petersen (t.v. på foto) blev nyvalgt.

Den ventede dramatik udeblev, da over 100 medlemmer tirsdag aften deltog i FREDERIKs generalforsamling i Restaurant Frank's i Frederikshavn. Den tidligere formandskandidat Peer Buch Sørensen leverede aftenens eneste handling, der mindede om dramatik, da han overraskende trak sit kandidatur til bestyrelsen.

 

- Bestyrelsens beretning oser af viljestyrke, handlekraft og optimisme. Det tilslutter jeg mig fuldt ud, og derfor er der ingen grund til, at jeg skal sidde i bestyrelsen, sagde Peer Buch Sørensen.

Der blev dog alligevel kampvalg til de fire pladser i bestyrelsen. Formand Ejvind Nielsen (EN TeamUdvikling), Camilla Frost (Hotel Jutlandia) og Søren Brogaard (FriskopEvent og Buddy Holly) var villige til genvalg. Som nye kandidater stillede Lars Stæhr (Café Stæhr) og Mike Petersen (Surf&Ski - Peiter Sport) op.

Afstemningen gav dette resultat:

1. Søren Brogaard 57 stemmer
2. Camilla Frost 52 stemmer
3. Ejvind Nielsen 45 stemmer
4. Mike Petersen 36 stemmer
5. Lars Stæhr 26 stemmer

De fire førstnævnte blev dermed valgt til bestyrelsen, mens Lars Stæhr bliver suppleant sammen med Lars Hansen (Lædermagasinet).

FREDERIK kom ud af 2009 med et underskud på 175.864 kroner. Det var dog ventet efter en større markedsføringssatsning op til jul. Det store minus betyder, at foreningens egenkapital er reduceret til 145.247 kr.

FREDERIK budgetterer i år med et overskud på 75.000 kr.

TV2/Nord sendte direkte fra generalforsamlingen. Se indslaget her, hvor du også kan møde det nybagte bestyrelsesmedlem, kun 25-årige Mike Petersen.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1601 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.5 af 5 fra 8 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
17-02 - Fandenivoldskhed er blevet til modl...
16-02 - Ejvind Nielsen stadig formand for F...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder