Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.07.2012 | Af: Lasse Klitgaard

Gennemfører endnu en halv IronMan i rekordtid


Søndag var der DM på en halv IronMan-distancen i Aalborg. Ronni Sørensen fra Frederikshavn slog sin personlige rekord.

 

Kun 4 timer og knap 55 minutter skulle han bruge for at gennemføre 1900m svømning, 90 km på cyklen og til slut 21,1 km løb.

- Løbet gik helt, som det skulle og der var masser af overskud, især på cyklen i dag, så jeg er rigtig godt tilfreds, siger Ronni med et smil.

Det er da heller ikke en lille bedrift at komme under de fem timer på den halve distance. Det er en slags mentalt hjørne, der skal knækkes.

- Det kommer helt sikkert til at betyde meget i mine næste løb, fordi jeg nu ved, at jeg kan gøre det og stadig har masser af overskud, siger Ronni.

Optakten til løbet har ellers ikke været helt optimalt, da Ronni har døjet lidt med en overbelastning i lægmusklen, så det ikke er blevet til løbetræning i to uger op til løbet. Overbelastninger er svære at komme helt af med igen, når man først har fået den, men to ugers ro, kunne heldigvis klare det.

- Benene er noget slidte i dag, men jeg kan heldigvis ikke mærke læggen mere, end hvad jeg kunne forvente efter sådan en omgang, så det er dejligt. Det er klart at benene er trætte, så jeg er ikke i fuld hopla, men det er det hele værd, smiler han fra skranken på arbejdet i FFK Centret.

- Og stort tillykke til Roth-drengene. Det var en super flot præstation, de leverede. Så må vi se, om jeg kan følge med dem næste år, siger han.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Informationer til denne nyhed

Læst: 421 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close