Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.08.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

GF Forsikring søger gode idéer til trafiksikkerhed

Mange snakker om trafiksikkerheden i Vendsyssel. Nu giver GF Sikkerhedspris borgerne mulighed for at gøre noget ved sagen.

GF Forsikring opfordrer ildsjæle fra Vendsyssel til at søge støtte fra GF Sikkerhedspris 2011. Målet er at få gode ideer, der kan forbedre trafiksikkerheden, frem i lyset.

 

– Rigtig mange har gode ideer, der kan gavne trafiksikkerheden, men ofte er økonomien en bremseklods. Det gør vi noget ved og har nu åbnet GF Sikkerhedspris 2011 for ansøgninger til en pulje på mindst 200.000 kroner, siger Jens Jørgen Vinther fra GF Forsikring i Frederikshavn og Hjørring.

Pengene til prisen kommer fra de mange bilister, der til november tager på GF Sikkerhedsdag – en dag på køreteknisk anlæg, hvor man kan få testet sine køreevner, inden vinteren sætter ind med glat og usikkert føre. For at være med betaler hver bilist 100 kroner, som går ubeskåret til trafikprisen. På den måde hjælper GF-bilisterne ikke alene sig selv og forsikringsselskabet med at undgå skader. De hjælper også andre.

- Om man søger 5.000 kroner eller 200.000 kroner, er ikke det afgørende. Det afgørende er ideen bag og evnen til at udføre den i praksis. Der kan gives støtte til tiltag rettet mod specielle trafikantgrupper - cyklister, knallertkørere, ældre eller unge bilister, beboere i et kvarter eller en landsby. Og prismodtagerne kan være alt fra borgergrupper og private initiativtagere over idrætsforeninger og interesseorganisationer til skoler og forskere, fastslår Jens Jørgen Vinther.

Det er en win-win-situation at styrke trafiksikkerheden.

- Personligt håber jeg naturligvis på, at vi får nogle gode projektforslag her fra vores område, hvor trafiksikkerheden optager mange borgere. Så har man en god ide, er det bare med at få skrevet en ansøgning, siger Jens Jørgen Vinther.

Vinderprojekter udvælges af en national priskomite. Her sidder repræsentanter fra GF Forsikring sammen med blandt andre dokumentationschef fra Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund, og overlæge Lars Binderup Larsen, der er medlem af Haverikommissionen for Vejtrafikulykker.

- Hvis bare ét menneskeliv kan reddes gennem et af de projekter, vi giver støtte til, så er pengene givet fantastisk godt ud, siger Lars Binderup Larsen.

I udvælgelsen af projekterne lægger komiteen vægt på, at man ikke blot kopierer kendte aktiviteter, men forsøger at tænke nyt. For at komme i betragtning skal man gå ind på gfforsikring.dk/trafiksikkerhed og sende en ansøgning med en beskrivelse af sin ide.

Ansøgningsfristen er 14. september 2011. Alle ansøgere får svar.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Alex Tran

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 368 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder