Giv de gamle briller til Tanzania og vind en rejse
Louis Nielsen i Frederikshavn indsamler genbrugsbriller til Tanzania og lancerer helt unik hjemmeside, hvor donorer direkte får mulighed for at se, hvem modtageren af brillen er.
Chefoptiker Charlotte Olivius hos Louis Nielsen i Frederikshavn åbner netop nu for indlevering af genbrugsbriller til Louis Nielsens eget hjælpeprojekt i Tanzania. Alle, der giver et bidrag inden lørdag 9. april, deltager i lodtrækning om et par nye briller samt i en lodtrækning om en eventyrlig rejse til det betagende østafrikanske land.
- Jeg håber, at rigtig mange vil kigge efter i skuffer og skabe. Behovet for briller er helt enormt i Tanzania, og vi har nu skabt en fantastisk mulighed for, at donorer kan få muligheden for direkte at se, hvem der ender med at få brillerne, siger Charlotte Olivius.
Louis Nielsen forbinder nemlig donorer med modtagere på projektets hjemmeside. Ved at gå ind på http://tanzania.louisnielsen.dk kan man se, hvordan det fungerer.
- Vi har lavet et system, der gør, at vi kan følge brillerne hele vejen fra donoren til modtageren. Vi registrerer donoren, og når brillerne bliver delt ud i Tanzania, tager vi foto af modtageren. Det bliver lagt ind på projektets hjemmeside, og herefter får donoren en sms eller e-mail om at gå ind på siden og se, hvem der har modtaget brillerne. Det virker fantastisk godt, siger Charlotte Olivius.
Louis Nielsens indsamlingskampagne kører i ugerne 12, 13 og 14.
Alle, der donerer briller til Louis Nielsens projekt i Tanzania senest lørdag 9. april, deltager i lodtrækningen om et par nye briller. Alle, der giver briller til projektet i løbet af 2011, deltager desuden i lodtrækningen om en rejse for to til Tanzania med flyrejse og hotelophold betalt. Vinderen får mulighed for at besøge Louis Nielsens projekt og opleve det fascinerende østafrikanske land.
Fakta om projektet
- Louis Nielsens projekt blev etableret i 2010
- Det består blandt andet af en mobil optikerklinik, som 6-8 gange årligt kører ud på ekspeditioner i Tanzania.
- Den mobile klinik er bemandet med personale fra Louis Nielsen og fra den tanzanianske optikerkæde Vision Plus.
- Bussen besøger sundhedsklinikker, hvor der bliver givet synsprøver og briller til mennesker, som ellers ikke har adgang til optikerservice og heller ikke har råd til det.
- På et halvt år har Louis Nielsen hjulpet cirka 3.000 mennesker.
Se fotos og video og læs mere om projektet på:
http://tanzania.louisnielsen.dk





































