Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.12.2009 | Af: Martin Pedersen

Glæde i FfI-fodbold: Ingen afgang i vinterpausen

Jan Wrensted, ny cheftræner i FfI: - Vi er særdeles glade for, at truppen fra den forgangne sæson er fuldstændig intakt.

FfI's bedste fodboldhold skal i foråret spille om oprykning til Danmarksserien. Hodets nye træner, Jan Wrensted, glæder sig over, at ingen spillere forlader truppen i vinterpausen.

 

FfI er kommet i pulje med Aars FC, Løgstør, Ringkøbing, Tårs/Ugilt, Vorup samt andetholdene Thisted FC og Viborg FF.

- Det er en meget spændende pulje, som umiddelbart ser hård ud. Der er ikke råd til de store fejltagelser eller offdays, vurderer Jan Wrensted, der har afløst Peter Jacobsen i trænersædet.

FfI kender bedste de hold, som de konkurrerede med i efteråret (Aars FC, Tårs/Ugilt og Løgstør, red.).

- Vi ved dog, at det aldrig er nemt mod andethold som Viborg og Thisted. Thisted kender vi lidt til, da vi mødte dem i 2008/09-sæsonen, og så ved vi, at Viborg sandsynligvis har mange unge spillere på holdet. Ringkøbing og Vorup kender vi ikke så meget til. Godt nok mødte vi også Vorup i 2008/09, men meget er sket siden. Ringkøbing er vi noget usikre på, men set ud fra den forgangne sæson er det et hold, som scorer mange mål, siger Jan Wrensted.

FfI indleder foråret ude mod Vorup efterfulgt af en hjemmekamp mod Ringkøbing og dernæst to vanskelige kampe mod henholdsvis Viborg ude og Tårs/Ugilt hjemme.

Hvordan ser truppen ud i skrivende stund?

- Vi er særdeles glade for, at truppen fra den forgangne sæson er fuldstændig intakt. Dermed ikke sagt, at nye spillere ikke er velkomne.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 383 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder