Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
18.06.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Glæde i kommunen over ny Kultur- og Fritidschef

Frederikshavn Kommune er sikker på, at Thomas Østergaard tilfører kulturforvaltningen stor viden og indsigt i kultur- og fritidslivet.

- Vi er meget glade for at kunne byde Thomas Østergaard velkommen i Frederikshavn Kommune. Thomas Østergaard tilfører kulturforvaltningen stor viden og indsigt i kultur- og fritidslivet, stor kreativitet og smittende energi.

 

Det siger Børne- og Kulturdirektør Lis Rom Andersen i en kommentar til ansættelsen af den nye Kultur- og Fritidschef.

Som tidligere omtalt på Kanal Frederikshavn kommer Thomas Østergaard til Frederikshavn Kommune fra en stilling som souschef på Vendsyssel Teater.

Han er uddannet i religionshistorie, information og medievidenskab, og har i 2006 taget en mastergrad i oplevelsesledelse, ”Master of experience Management” ved Roskilde Universitet.

Thomas Østergaard underviser desuden i kommunikation og oplevelsesdesign på Aalborg Universitet og University College Nordjylland.

Thomas Østergaard har i den brede offentlighed gjort sig kendt i forbindelse med jazzfestivalen Jazzy Days i Tversted, hvor han i 2008 vandt den Danske Jazzlivepris for sit arbejde for den nordjyske jazzfestival foran så prominente nominerede som Copenhagen Jazzhouse og Musikhuset i Århus.

Andre vil måske kende ham som kommunikations- og afdelingschef på Kunstmuseet Trapholt i forbindelse med udstillingen af Marco Evaristtis kunstværk med 10 guldfisk i en blender.

Thomas Østergaard er 43 år og bosat i Tversted med sin kone og tre børn.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 268 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
17-01 - Kulturinteresserede lever både læng...
11-01 - - Vigtigt med nye og mere sexede ti...
16-06 - Jazz-elsker ny kultur- og fritidsch...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder