Gå til hoved-indhold
30. august 2019 - kl. 13.08

Glenn Smed ny direktør i Sæby Søbad Restaurant

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    Glenn Smed: - Vi får et nyt menukort, og det må ikke være for bredt.
  • 4 af 4
    Glenn Smed: - Vi får et nyt menukort, og det må ikke være for bredt.
Af: Michael Frederiksen

Glenn Smed er ansat som direktør for  Sæby Søbad Restaurant. Hans vigtigste opgave bliver at skabe en sund økonomi.

- Det er en meget spændende opgave, som jeg glæder mig meget til. Vi har Nordjyllands bedste udsigt og nogle helt fantastiske rammer for både fester og konferencer, mener Glenn Smed.

Har driver i forvejen Café Mathilde i Sæby. Det fortsætter han med ved siden af direktørjobbet, men gæsterne i Sæby Søbad Restaurant kommer i den grad til at opleve Glenn Smed "på gulvet" som tjener.

- Det er ingen hemmelighed, at der i første omgang skal styr på omkostningerne. Derudover skal vi have de rigtige åbningstider. Selskaber, kurser og konferencer er velkomne alle dage hele året, men vores a la carte-restaurant skal kun holde åbent fra torsdag til søndag, oplyser Glenn Smed.

Derudover skal menukortet trimmes. Her anvender Glenn Smed den taktik, som den kendte britiske kok Gordon Ramsay typisk bruger, når han skal redde kriseramte spisesteder fra lukning.

- Vi får et nyt menukort, og det må ikke være for bredt. Der skal måske være tre forretter, tre hovedretter og tre desserter. Til gengæld skal vi skifte menukortet oftere - ikke mindst til glæde for dem, som besøger os ofte, fortæller Glenn Smed.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...