Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
03.01.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

God start på det nye år for FC Outlaws' liga-herrer

FC Outlaws indledte 2010 med en sikker 13-5 sejr ude over AaB.

Starten på en usædvanlig hård januar med seks turneringskampe blev en vellykket affære for FC Outlaws i AaB-hallen. En sikker sejr på 13-5 (4-1, 4-2, 5-2) var et passende udtryk for kampens forløb.

 

FC Outlaws var styrende i alle spillets faser og måske specielt i 3. periode, hvor der "gik udvisninger i det", viste FC Outlaws klassen. I en periode, hvor holdet to gange var i spil 3 mod 5, formåede Outlaws at score to mål og vinde denne udvisningsperiode med 2-1.

Unge Glenn Christensen startede målscoringen i det 4. minut, hvor han fik en fin aflevering fra Dannie Pedersen og derved kunne score sit første mål på ligaholdet. I den resterende del af perioden viste Outlaws sit store potentiale og kun en fejlaflevering i egen zone gjorde, at AaB kom på tavlen i denne periode, som endte 4-1 til FC Outlaws.

2. periode blev lidt mere jævn, og FC Outlaws tillod AaB både at komme på 2-4 og 3-5, inden de sluttede perioden godt af og vandt denne med 4-2.

Om det var fordi sejren syntes sikker, eller det var fordi de i øvrigt udmærkede dommere mente, at nu skulle der lige deles nogle udvisninger ud, lader vi stå hen i det uvisse, men ikke mindre end 27 udvisningsminutter blev der uddelt i 3. periode, og her tog FC Outlaws de 23 minutter. Ikke fordi holdet spillede specielt hårdt, men de var på de forkerte steder på de forkerte tidspunkter. Det skabte dog ingen panik hos udeholdet, som vandt perioden sikkert med 5-2.

Set over kampen var spillet ikke særligt prangende, men dog acceptabelt efter den lange juleferie. Specielt viste Lars Jespersen klassen og blev kåret som bedste Outlaws-spiller af holdkammeraterne.

Point for FC Outlaws:
Lars Jespersen 6 point (2 mål og 4 assist), Kim Høst 2+2, Brian Nielsen 3 mål, Ronnie Gravgaard 2 mål, Dannie Pedersen og Lasse Haagensen 1+1, Glenn Christensen 1 mål, Steffen Jensen, Brian Larsen og Alex Jensen hver 1 assist. Det sidste mål var et selvmål.
Udvisninger: FC Outlaws 3x2, 1x5 og 1x2+10 min.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 304 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.0 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder