Gå til hoved-indhold
25. april 2010 - kl. 21.04

Golfens Dag med 100 deltagere i Frederikshavn

  • 1 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 3
    Ishockeyspilleren Mike Grey var én af dem, som søndag prøvede kræfter med golfspillet.
Af: Hans Z. Boesen

Over 100 spillere, heraf et halvt hundrede nye gæstespillere, var mødt op, da Frederikshavn Golf Klub søndag inviterede til Golfens Dag, der blev afviklet i de fleste af landets golfklubber.

Efter velkomst af formanden for klubbens begynderudvalg blev spillerne sendt ud på den store bane for at spille en match afviklet som en 9-hullers runde Texas Scramble. Holdene bestod af to etablerede spillere fra Frederikshavn Golf Klub med hver sin gæst. En rigtig god måde for nye spillere at få indblik i at spille golf via dette medlemsfremstød.

Vel blev der slået nogle skæverter til alles store morskab, men ingen tvivl om, at alle deltagere syntes, de havde haft en rigtig dejlig dag i den smukke natur omkring Lerbæk Hovedgård i søndagens dejlige forårsvejr.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...