Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.04.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Gratis hjælp til virksomhedsudvikling

De tre lokale virksomheder MAN Diesel, CQR-it og Dcor Jewellery får mulighed for at komme med problemstillinger til de studerende.

Frederikshavn Erhvervsråd inviterer mandag 27. april - i samarbejde med Aalborg Universitet - til en Solution Camp.

 

De tre lokale virksomheder MAN Diesel, CQR-it og Dcor Jewellery får mulighed for at komme med problemstillinger til de studerende i forhold til blandt andet produktudvikling, udvikling af nye koncepter og markedsføring. Kun fantasien sætter grænser for, hvilke udfordringer de tre virksomheder kan give de studerende.

De opgaver, som MAN Diesel, CQR-it og Dcor Jewellery, formulerer, skal alle udspringe af en idé eller af et ønske om et nyt produkt eller koncept. Der må ikke på forhånd være en kendt løsning, og det skal kræve radikal idéudvikling at løse opgaven.

Solution Camp har tidligere været afviklet med stor succes i andre kommuner. Deltagerne oplevede, at idéudviklingen blomstrede, og både virksomhederne og de studerende var særdeles positive overfor udbyttet af dagen.

Bjarne Hansen fra JLM Teknik udtaler:

- Vi fik til vores store overraskelse et udkast til en hel konkret løsning, som vi vil arbejde videre med. Hele processen i Solution Camp var meget anderledes, end vi havde forventet. Det virker.

De studerende kan eksempelvis blive sat sammen i grupper på tværs af deres faglige baggrunde og skal i fællesskab arbejde koncentreret om løsningen på den opgave, der er blevet stillet af en virksomhed.

Vil du høre mere om Solution Camp:
Kontakt erhvervskonsulent Claus Aune 9845 8002

Læs mere på www.frederikshavn-erhvervsraad.dk


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 228 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.7 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder