Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
25.01.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Grevinde Alexandra nød iskold dukkert i Skagen

- Man bliver afhængig af det. Det er en fantastisk oplevelse, man skal skubbe sine vaner, sagde grevinde Alexandra.
Fredag tog morgenfriske deltagere i Skagen Vinterbaderfestival en dukkert i det iskolde hav. Også grevinde Alexandra var trukket i badedragten.

 

Tre minusgrader i luften forhindrede ikke en flok vinterbadnings-entusiaster i at hoppe i Kattegat fredag morgen, så snart solen var stået op. Det er ottende gang, at folk med passion for at hoppe i bølgen blå om vinteren fejrer deres fælles interesse med Skagen Vinterbaderfestival.

Det er den lokale vinterbaderklub, Isbryderne, der arrangerer festivalen, og de var yderst tilfredse med vejrforholdene.

- Det er meget flot vejr i dag. Det er vigtigt, at det ikke blæser en halv pelikan, og måske solen titter frem senere, sagde formand for Isbryderne, Mette Hust, til TV2 Nord.

Klubber fra hele landet deltager, og ni klubber fra Norge er med. Knap 400 hoppede fredag i det kolde gys. Med i vandet var også grevinde Alexandra. Hun har fået smag for vinterbadning, efter at hun tidligere har prøvet det i netop Skagen.

- Det er varmere end luften og meget skønt. Man bliver afhængig af det. Det er en fantastisk oplevelse, man skal skubbe sine vaner, sagde grevinde Alexandra til den fremmødte presse.

Hvorvidt grevinden er med igen næste år ville hun ikke love, men begejstringen for arrangementet var ikke til at tage fejl af.

- Det er super godt, stemningen er virkelige dejlig heroppe, fortalte grevinden.

Skagen Vinterbaderfestival blev skudt i gang torsdag aften, og den løber til og med søndag.

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close