Gå til hoved-indhold
02. december 2010 - kl. 03.12

Grønt lys til Fakta i Elling - gult lys til Netto og Aldi

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Aldi og Netto får endnu ikke lov til at bygge nye butikker her på hjørnet af Frederikshavnsvej og Rolighedsvej i Skagen.
Af: Kanal Frederikshavn

En ny Fakta-butik i rundkørslen i den nordligste del af Elling er rykket et stort skridt nærmere, efter at politikerne i Plan- og Miljøudvalget tirsdag gav grønt lys til projektet. Derimod må Aldi og Netto i Skagen væbne sig med yderligere tålmodighed.

- Der er ikke så meget at komme efter i Elling, da arealet allerede er udlagt til bl.a. dagligvarebutikker, oplyser udvalgets formand, John Christensen (V).

Situationen er anderledes i Skagen, hvor både Netto og Aldi vil lukke sine nuværende butikker for i stedet at opføre nye og større butikker på Rolighedsvej - på den grund, som tidligere husede Skagen Politi.

Fire af udvalgets kun fem medlemmer er tilhængere af projektet, men tilbagesender det alligevel til ansøger - Bangsbostrand Invest ApS - med henblik på udarbejdelse af et revideret projekt. Det skal tage højde for både den trafikale virkning på grunden og ved Rolighedsvejs udmunding i Chr. X.´s Vej samt naboforholdene.

Udvalgets femte medlem, Paul Rode Andersen (SF), mener slet ikke, at Aldi og Netto skal have lov til at bygge på grunden.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...