Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
27.01.2020 | Af: Michael Frederiksen

Grundlovsforhør efter forsøg på knivstikkeri

To mænd på 27 og 32 år fremstilles i eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring efter forsøg på knivstikkeri i nat i Elling.

 

Politiet sigter de to mænd for forsøg på kvalificeret vold.

Politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn, oplyser til Kanal Frederikshavn, at de to mænd forsøgte at stikke en 30-årig mand med en kniv.

Uoverensstemmelserne foregik på en adresse i Elling. Mere ønsker politiet ikke at oplyse på nuværende tidspunkt. Politiet vil heller ikke fortælle, hvor mændene kommer fra, og om der er tale om gamle kendinge af politiet.

Politiet ønsker at grundlovsforhøret, som begynder kl. 15.00, sker for lukkede døre.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close