Gunners griber gysserne - og kæmper i Aarhus
Frederikshavns amerikanske football klub, Gunners, har modtaget 15.000 kr. fra Spar Nord Fonden. Penge, som blandt andet skal bruges til at købe nyt udstyr, træningsredskaber, nye spilledragter og evt. goalposts.
I forbindelse med overrækkelsen af checken blev der produceret et lille indslag med fokus på træningen, øvelser og enkelte spillere fra holdet. Resultatet af disse optagelser kan ses på Spar Nord Fondens hjemmeside og deres indslag "Gunners griber gysserne". www.sparnord.dk/fonden.
Har man lyst til at opleve og deltage i en rigtig amerikansk sport med nærkontakt og spændende plays, så er man meget velkommen til at møde op træningsbanen ved FFK-centret. Her kan man låne udstyr, lære regler og afprøve den skæve bold, og det hele foregår på et niveau, hvor alle kan være med uanset kendskabet til sporten.
Vi træner mandag, tirsdag og torsdag kl. 18.00, hvor du er velkommen eller du kan læse mere og møde os på facebook.
http://www.facebook.com/groups/181040861944828
Frederikshavn Gunners skal 8. oktober deltage i deres første turnering i Aarhus. Her skal holdet spille 9-mands football mod hold fra Aarhus, Kolding og Odense. I fremtiden skal klubben arbejde videre med at skabe et hold, som på sigt kan deltage i den landsdækkende turnering, og disse penge vil være en hjælp til at opnå dette mål.









































