Gymnasieelev deltog i Litteraturfestival i Aalborg

Anna går i 3.Y, og Kristoffer Abildgaard fangede hende på gymnasiet til en snak om litteratur, lyrik og den skabende kunstner.

Kristoffer: Allerførst kan du forklare, hvad det er, du er blevet udtaget til?

Anna: Ja, jeg er blevet bedt om at optræde til en litteraturfestival i Aalborg, der hedder Ordkraft, og det hedder den, fordi det foregår på Nordkraft. Det må have været ugens sjove ordspil eller noget. (Anna griner).

Men til denne festival er der en lyriksession, hvor bl.a. Peter Dyreborg (red: forfatter og vinder af DM i Poetry Slam) og Henrik Nordbrandt også er til stede og ind i mellem dem manglede de noget. Der er jeg så en del af nogle up and coming, unge som gamle, som får noget mikrofontid og skal læse noget lyrik op.

K: Ok. Og hvordan er det, at du er blevet involveret i det?

A: Det startede nok, da jeg vandt et poetry slam-arrangement på Transformator i Aalborg for noget tid siden. Det gav jo så noget opmærksomhed, og efter det blev jeg så inviteret til noget mere, bl.a. noget der hedder 9.000 ord på Studenterhuset. Og så tror jeg bare, at de har opdaget, at jeg er der, og så vælger de at bruge mig.
K: Men hvordan er hele din interesse for lyrik og litteratur startet?

A: Åh ha! Jamen det ved jeg ikke engang….det har jo bare altid været sådan, tror jeg. Det kunne nok ikke rigtig være anderledes.

K: Så det startede i en meget ung alder?

A: Det har jo været lige siden, jeg lærte at læse og skrive nærmest. Det kan jeg ikke kan rigtig huske. Interessen har bare altid været der. Jeg kan dog huske, da jeg var 13 år gammel, kom jeg til at læse en bog, som slet ikke var beregnet til en 13-årig. En bog af Tomas Lagermand Lundme, der hedder "Forhud", og da jeg havde læst den, tænkte jeg: Ok man kan skrive alting. Det er sjovt og man kan alt muligt. Det skal jeg også! Og derefter gik jeg faktisk i gang med at skrive.

K: Hvad var nogle af de første bøger, du læste?

A: Jeg har det sådan, at jeg har virkelig mange yndlingsbøger. Jeg har ca. 2 yndlingsbøger pr. år, siden jeg lærte at læse. Min allerførste af disse yndlingsbøger er "Mio, min Mio" af Astrid Lindgren. Det var virkeligt godt, og den læser jeg stadig også den dag i dag. Men min seneste yndlingsbog er nok "Drømmefakultetet" af Stridsberg. Men poetry slam er lidt noget nyt for mig, og det var faktisk min dansklærer Maria (red: Maria Rebekka Holm Andersen), der introducerede mig for det. I 1.g fortalte hun om Peter Dyreborg , som er en poetry slammer fra Frederikshavn. Han havde netop vundet danmarksmesterskaberne i poetry slam, og Maria opfordrede os til, at vi skulle tage ned og se ham på biblioteket. Jeg tog så derned og sad der sammen med måske 15 mennesker og så det, også var det jo bare helt fantastisk! Jeg var dernede sammen med Emil fra min klasse, og så snakkede vi med ham bagefter, og så sagde han: "Hey, du skal da prøve det!", og et år senere meldte jeg mig så til det der på Aalborg på Transformator – og der vandt jeg så.

K: Skriver du hver dag, et par gange om ugen eller skriver du bare, når du har lyst?

A: Jeg skriver bare, når jeg har lyst, for jeg har, selvom det er lidt en kliché, altid en notesbog med mig. Så skriver jeg i den, når der lige er noget.

K: Hvad kunne det f.eks. være? Bliver du inspireret af ting, du ser? Ting du oplever eller ligefrem ting du drømmer?

A: Nej nok ikke så meget ting jeg drømmer, men ting der sker i min hverdag og noget som folk siger. F.eks. her den anden dag sagde min biologilærer noget med adskillelse på grund af noget med gener, og der var lige en enkel sætning, han fik sagt, som lød sindssyg poetisk, og så tænkte jeg, den napper jeg lige den der.

K: Så du er hele tiden opmærksom på ting, du kan bruge i din lyrik?

A: Ja faktisk nogle gange for meget!

K: Så kan man sige, at du skriver oppe i hovedet hele tiden?

A: Ja præcis. Jeg skriver hele tiden oppe i hovedet!

K: Da det nu er litteratur og sproget, der har din interesse, er det vel ikke så svært at få til at spille sammen med skolen, som hvis du f.eks. gik til fodbold?

A: Ja men altså, det er jo bare lidt noget andet. Det er lidt svært det der med at tage til Aalborg og vinde et stort poetry slam-arrangement og derefter tage til København og være sammen med min skrivegruppe derovre, skrive ansøgning til forfatterskolen og få færdiggjort en novellesamling, samtidig med at man skal tage stilling til alt muligt andet. Så har man lige været i København en weekend, der har handlet om lyrik, og så skal man op om mandagen og tage stilling til, hvad et enzym er bygget op af. Det er altså lidt to verdener!

Det er svært, når der sker så mange ting i mit liv, som jeg virkelig ønsker og så samtidig skulle tage stilling til alt muligt andet. Det holder altså ikke helt.

K: Hvad vil du så gerne på længere sigt? Nu fortæller du, at du lige har søgt ind på forfatterskolen, men hvad er planen ellers?

A: Ja altså f.eks. Peter Dyreborg… Han har fået finansieret en af sine bøger ved at have reklamer på siderne. Ikke fordi jeg vil gøre det, men det viser meget godt, at der er mange muligheder i dag for at få noget udgivet. Det er ikke så lukket mere. Altså hvis jeg sender min novellesamling ind til Gyldendal, og de så siger nej, så er det jo ikke slut af den grund.

K: Så du mener, at teknologien i dag giver nogle andre muligheder for at få sine ting udgivet?

A: Ja helt sikkert. Der er jo også mange, der udgiver over nettet ved hjælp af blogs eller andet. Der er mange måder at blive eksponeret på i dag.

K: Men hvad er din opfattelse af det litterære miljø i dag?

A: Jeg synes godt, at der kan være en tendens til, at noget lyrik bliver lidt fortænkt og elitært. F.eks. er der nogle, der er meget dygtige til at skrive smukt og som også får sagt nogle smukke og sande ting, men samtidig går de måske lidt for systematisk til værks.
K: Kan man blive for analytisk som lyriker? Altså kan man blive så analytisk, at det hele bliver splittet ad – og hvad sker der i så fald?

A: Ja fordi så bliver det hele lige meget. Jeg synes godt, man kan tale ting i stykker. Og det er jo et dilemma, fordi på gymnasiet lærer vi jo at analysere alt. Lige nu i dansk f.eks. læser vi Pia Taftrup, og hende holder jeg utrolig meget af, og jeg har det sådan med hendes lyrik, at den skal man læse og nyde. Det har i sig selv en æstetisk karakter, og den synes jeg godt, kan gå lidt tabt, hvis man analyserer for meget på det.

K: Det er faktisk en interessant diskussion, for vi uddannes til netop, at vi skal kunne analysere og fortolke, men den gode kunstner er vel også defineret ved, at han eller hun skaber noget uden måske at have analyseret det inden. Hele den her tanke om kunstneren, der skaber noget uden at analysere det. Altså den kreative skabelsesproces er jo netop defineret ved ikke at foregå efter nogle metoder eller andet.

A: Ja netop! Hvis jeg sidder og skriver et digt, så tænker jeg jo heller ikke: "ok, hvis vi nu skulle analysere det her i dansk, hvordan ville vi så gribe det an. Hvad ville dansklæren sige?

K: På samme måde kan man jo også spørge nogle af de store forfattere eller filminstruktører: "Hvad er meningen med det du har skabt?" Og nogle af dem kan slet ikke sige noget som helst, om hvad de havde tænkt sig. De har bare skabt noget.

A: Præcis. Nogle gange kan folk spørge mig, hvis de læser min lyrik: "Hvad mener du så med det der? Og hvorfor er det lige det er sådan der?" Det eneste, jeg kan sige til det, er, at det var jo sådan det var! Det er sådan oplevelsen var for mig. Der er ikke nogen hensigt i øjeblikket, jeg laver det. Så bagefter det kan man skære fra og pudse af og så videre, sådan at man får en struktur og en sammenhæng frem, men i selve øjeblikket er der ingen tanker bag så at sige. Men det er jo netop også udfordringen! For det at beskrive en oplevelse kan jo hurtigt blive noget meget internt, som ingen andre kan forstå. Derfor er kunsten at skrive noget, der kommer så tæt på ens egne oplevelser i et sprog som andre kan forstå. Derfor er det i høj grad en svær balancegang, men det er også det, der er det spændende ved at skrive lyrik.

Anna optrådte i dag på litteraturfestivalen Ordkraft på Nordkraft i Aalborg sammen med forfatterne Peter Dyreborg og Henrik Nordbrandt.

Her følger et eksempel på Annas digterkunst. De tre digte nedenfor er fra digtsamlingen "Om alt muligt".

OM TID OG AFSTANDE
Jeg kan se stationen herfra
skinnerne langs jorden
jeg kan ikke se hvor de fører hen
jeg har aldrig været de steder
men jeg drømmer om dem hele tiden
timerne går
verden bides væk
tiden sluger mig i store lunser
det sker hele tiden
al tiden
resten af tiden

OM HISTORIER OG VIND
Din stemme kan sagtens bære mig
historien handler om
hvordan vi bevæger os i hinanden
hvad vi rører ved
hvad vi husker
de tørre forårsvinde
er et fremmed sug i maven
bringer en kinds ru overflade og
din varme mund og
små drømme

OM AT SE
røde lys, lange blikke
vandrer gennem
flasker og glas
tilrøget, tilsløret, tilskuer

vi vil gerne
oversætte hinanden
til sprog
vi aldrig har forstået

alle dråber stivner
dit blik til sidst