Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.09.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Haahr Benzin ønsker at åbne i Frederikshavn

Det er et anlæg af denne type, som Haahr Benzin vil etablere ved McDonald's.

Billigere benzin og diesel til frederikshavnerne. Det kan blive konsekvensen, hvis Frederikshavn Kommune imødekommer ansøgningen fra Haahr Benzin om etablering af et automatanlæg ved Møllecentret på Hjørringvej, ved McDonald's.

 

Haahr Benzin ønsker at overtage pladsen efter OK, der ikke længere har et automatanlæg på pladsen. Det er planen at lave en overdækket pumpeø med to dobbeltstandere. Der bliver således fire tanksteder med hver sin automat, som kan betjenes uafhængigt af hinanden.

Haahr Benzin er Danmarks eneste privatejede olie- og benzinselskab. I 90'erne havde Vejle-virksomheden 40 tankstationer i Danmark. De blev alle solgt til Statoil i 2004.

Tre år senere begyndte Haahr Benzin at opbygge en kæde af automatanlæg. Det første anlæg åbnede i Assens for næsten tre år siden. Der findes i øjeblikket 22 anlæg i Danmark. Tre af dem ligger i Nordjylland, bl.a. på Sophus Falcks Vej i Sæby.

Haahr Benzin er kendt for, at de vil være billigst. Kæden er således altid minimum henholdsvis 30 og 50 øre under listeprisen på benzin og diesel.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Henrik Madsen, 02-09-10 21:58:
Giv dem endelig den tilladelse.

Benzin er i forevejen alt for dyrt så lidt konkurrence er ikke sådan at foragte.

Jeg kan da ihvertfald se at Haahr som regel er billigst når man kører forbi i Sæby i forhold til de andre stationer i nærheden.

Henrik Madsen

Informationer til denne nyhed

Læst: 1236 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.8 af 5 fra 11 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder