Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.02.2010 | Af: Anders Holm Nielsen

Håndbold-DM med 1.100 deltagere i Frederikshavn

DM-turneringen for handelsskoler begynder i dag i Frederikshavn. Der spilles kampe på 10 forskellige baner, bl.a. i Arena Nord.

I dag og i morgen er Frederikshavn for tredje gang på 10 år værtsby for DM i handelsskolehåndbold, og da tilmeldingerne langt overstiger forventningerne, er det en større opgave at få logistikken til at klappe.

 

- Vi fik tilbuddet sent, da en anden potentiel arrangør sprang fra. Med stævnets omfang har det i praksis vist sig, at kun tre-fire skoler efterhånden magter at tage hånd om de mange udfordringer, et sådant stævne giver, udtaler lektor Peter Laigaard, der er en af de turneringsansvarlige.

De 92 håndboldhold, der udgøres af ca. 1100 unge fra forskellige håndboldskoler, er indkvarteret på Frederikshavn Handelsskole og på Aktivitel. Fra eleverne vågner kl. 06.00, skal de - inden de forlader lokalerne - sætte borde og stole på plads, hvorefter de skal spise morgenmad og tage den rigtige bus ud til en af de 10 haller, der er i brug, hvilket er en opgave, som kræver en del planlægning.

Heldigvis er det ikke første gang, Frederikshavn er værtsby for sportslige arrangementer af den kaliber. Byen har en del erfaring, blandt andet fra Rødspætte Cup og Dana Cup, så Frederikshavn har udviklet et godt "værtsgen".

Kantineleder på Frederikshavn Handelsskole, Preben Hjortshøj, der står for forplejningen af de ca. 1.100 deltagere, skal ikke alene bespise de eleverne på skolen. Han skal også lave aftensmad til 1.100 sultne sportsfolk, klargøre morgenmad til de besøgende, der er indkvarteret på handelsskolen, mens der også skal laves og pakkes små 900 sandwiches til både tirsdag og onsdag.

De unge håndboldspillere går et par hårde dage i møde, da der udover håndboldkampene også er arrangeret opstartscafé med livemusik i kantinen på Frederikshavn Handelsskole tirsdag fra kl. 17.00 – 20.00. Herefter må sportsfolkene holde ud lidt endnu, da der er planlagt en stor deltagerfest, som foregår i Idrætshallen ved Arena Nord, der skal skyde arrangementet i gang.

De mange involverede har gjort deres for, at stævnet bliver en succes, og man har trukket på næsten 75 mand fra FfI håndbold samt elever fra Frederikshavn Handelsskole, der blandt andet skal assistere med tidtagning.

Med et samarbejde mellem Arena Nord, Hjørring Turistfart, Intersport/Sport Direct, den lokale dommerpåsætter Kurt Steen Jensen, Aktivitel og kantineleder Preben Hjortshøj på Frederikshavn Handelsskole er der lagt op til en vellykket begivenhed, der forhåbentlig vil forstærke Frederikshavns image som en stærk værtsby.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 894 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.8 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder