Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.09.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Håndbold: Vendsyssel vandt med 10 mål i Elling

Anja Reinert scorede seks mål i sit comeback på håndboldbanen.
OPDATERET MANDAG KL. 8.00: Vendsyssel Håndbold vandt 31-21 på udebane over lokalrivalerne fra Strandby/Elling IF i lørdagens sæsonpremiere i kvindernes 2. division.


 

Foxtails skriver følgende om kampen:

Der skulle et par angreb til fra begge sider, før det første mål faldt, og det var Anja Reinert, der åbnede scoringen efter to minutter. SEIF fik dog hurtigt udlignet, og først efter syv minutter kom næste scoring - denne gang af Julie Thomsen på straffe. Igen fik SEIF hurtigt udlignet, hvorefter Vendsyssel med to scoringer fik slået hul til modstanderen.

Føringen blev udbygget til tre mål ved 6-3, men et godt kæmpende hjemmehold fik udlignet til 8-8, og kampen var åbnet igen. Det var tydeligt, der stod meget på spil for gæsterne, og spillet var lidt nervøst og hang ikke helt sammen. Det var mest på forsvarssiden, der manglede lidt, mens der fremme i angrebet, trods enkelte svipsere, vistes god skarphed i afslutningerne.

Mod slutningen af halvlegen fik Vendsyssel lidt mere greb om tingene, og de gik fra 9-9 til en føring på 12-9. SEIF fik reduceret, men Vendsyssel scorede halvlegens sidste mål ved Mette Kjærsgaard, der bragte holdet op på 13-10, som var halvlegsstillingen.

Efter pausen satte Vendsyssel tempoet en tak i vejret og trak kræfterne ud af hjemmeholdet. Julie Thomsen, som blot scorede et enkelt mål på straffekast i første halvleg, begyndte at vise vejen, og med fire scoringer inden for de første 10 minutter af 2. halvleg bidrog hun væsentlig til, at gæsterne tog en afgørende føring på 20-13.

Mens det i 1. halvleg stort set var Anja Reinert og Mette Kjærsgaard, der lykkedes med sine afslutninger, var der større bredde efter pausen. Flere spillere meldte sig til som målscorere, og det var godt at se. Derfor kunne Vendsyssel uden problemer holde kampen i sine hænder, og de fik første gang en 10 måls føring ved 27-17.

Kirsten Pedersen, der vogtede målet i 2. halvleg, måtte hjælpes fra banen med en fodskade og overlod de sidste minutter til Christine Madsen.

Målscorere for Vendsyssel:
Mette Kjærsgaard 8 
Julie Thomsen  6 
Anja Reinert 6 
Louise Jørgensen 2 
Tina G. Larsen 2 
Caroline Gaardbo 2 
Lene Kragh 2 
Christine Knudsen 1 
Monica Birkholm 1 
Sanne G. Larsen 1

Vendsyssels næste opgave er lørdag 1. oktober i Arena Nord mod Randers.

Alle SEIF-spillere fik spilletid i lokalopgøret, og alle gjorde det ifølge træner Palle Nielsen flot.

- Vi har virkelig noget at bygge videre på, når de unge piger griber udfordringen an, som de gør. Nu skal vi blot bygge mere på i træningslokalet og samtidig forbedre formen en tand, siger Palle Nielsen.

SEIF`s målscorere:
Natasja Brandstrup 7 mål
Lise Walther 4 mål
Matilde Fuglsang 4 mål
Christina Jensen 3 mål
Johanne Thaarup 2 mål
Josephine Jessen 1 mål

 

BillederTilføj billede


FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

FOTO: Finn Lassen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close