Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.01.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Håndboldherrer udbygger forspring i 2. division

FfI er nu tre point foran sin nærmeste rival.

FfI's håndboldherrer fortsætter kursen mod 1. division. FfI vandt senest 32-24 (17-12) på hjemmebane over Rækker Mølle KFUM, som FfI tabte til i efteråret.

 

- Vi var meget opsatte på at få revanche, fortæller assisterende træner, Thomas Rømer.

I begyndelsen af kampen var det dog gæsterne, som var foran, men som halvlegen skred frem, overtog FfI mere og mere af initiativet, primært på grund af den store bredde på holdet. FfI kunne nemlig løbende skifte ud, uden at holdets spillemæssige niveau faldt. Samme mulighed havde gæsterne langt fra.

Første halvleg endte med en solid 17-12 føring til hjemmeholdet.

I pausen var man i hjemmeholdets omklædningsrum enige om at fortsætte med at lægge pres på gæsterne rent fysisk - herunder at løbe en masse med dem. Denne taktisk lykkedes. Gæsterne fik aldrig kontakt med hjemmeholdet. Tværtimod formåede FfI at øge føringen stille og roligt igennem anden halvleg.

Dette resulterede i en meget sikker 32-24 sejr til FfI. Holdet udbyggede dermed sit forspring til tre point, idet HRH 74 Roslev tabte.

Målscorere:
Peter Guldager 10
Carsten Jensen 5 (2 på straffe)
Mikkel Sperling 5
Heine Engedal 4
Anders Aalkjær 3
Kim Ø. Pedersen 3
Kim Kalstrup 1
Rasmus Mølgaard 1


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 205 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder