Gå til hoved-indhold
30. oktober 2011 - kl. 04.10

Halsen var næsten skåret over på Bianco-bestyrer

  • 1 af 4
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 2 af 4
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 3 af 4
    FOTO: Helle Hornshøj
  • 4 af 4
    Biancos bestyrer, Katrine, ses til venstre sammen med medhjælperen Trine.
Af: Leif Jensen

Til fredagens Open by Night-arrangement i Frederikshavns gågade havde Bianco Sko gjort lidt ekstra ud af det. Temaet var jo som bekendt Halloween og uhygge - og det havde butikkens bestyrer, Katrine, og medhjælperne Trine og Michelle taget i bogstaveligste forstand. Hylderne, der er fyldt med sko, var i aftenens anleding også fyldt med spindelvæv, og samtlige sælgere var dresset op i skræmmende stil.

Malet temmelig hvid i ansigtet og med noget, der lignede en hals, der var skåret godt i, fortæller Katrine, at det har været en helt vild sjov dag.

- Folk er glade, og det er et godt tiltag med de her arrangementer, der bliver bedre og bedre for hvert år. Der er flere og flere af butikkerne, der er med på idéen, og det er efterhånden kun ganske få, der ikke er med.

Jo flere folk, der er i gaden, jo sjovere er det at være lidt ekstra på arbejde. Sådan må parolen være og derfor er der bred enighed hos Bianco Sko om, at de mange ting, der skete i gågaden på denne aften, var med til at gøre dagen endnu bedre.

Inde i butikken kunne man - ud over at sikre sig et ekstra godt tilbud - også lade sig male i ansigtet, hvilket flere af de besøgende børn fik gjort, blandt andet Jacob på otte år, der også ville være helt hvid i hovedet. Det var også her, at handelschefen for FREDERIK, Dan Kobberup, blev udstyret med sin drabelige udsmykning.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...