Gå til hoved-indhold
22. december 2010 - kl. 01.12

Handelsskole sluttede året med stand-up show

  • 1 af 2
    FOTO: Emil Bucholtz
  • 2 af 2
    Thomas Hartmann sørgede for et godt grin, da handelsskoleeleverne i går fik juleferie.
Af: Emil Bucholtz

Frederikshavn Handelsskole gik tirsdag på juleferie. Det gik dog ikke til på helt traditionel vis. Handelsskolen havde nemlig til lejligheden arrangeret en indvielse af den nye kantine, og her havde man fået sammensat et program med masser af spændende underholdning!

Det hele begyndte med en tale af rektor Tommy Christensen, hvorefter man fra elevrådets side havde sørget for en lang række konkurrencer. Her var alt fra flødebollespisning til at finde en frivillig blandt publikum til at smide skoene.

Derefter havde en af skolens klasser - i samarbejde med eventfolk fra Aalborg - fået ansvaret for underholdning, og det gik bestemt ikke stille for sig.

Arrangementet blev toppet med en optræden af en veloplagt Thomas Hartmann, som må siges at høre til blandt den absolutte top af dansk stand-up comedy, arrangeret af skolens elevråd.

Man havde til indvielsen/juleafslutningen i alt en deltagelse af cirka 550 elever, hvilket må siges at være flot på en dag, hvor der normalvis ikke er tradition for det helt store fremmøde.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...