Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
26.05.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Handelsstandsforeninger skal spytte mere i kassen

Handelsstandsforeningerne bør i højere grad bidrage til markedsføringen af Vendsyssel, mener Toppen af Danmark.

Detailforretningerne skal i langt højere grad end i dag bidrage med økonomisk tilskud til Toppen af Danmarks markedsføring af Vendsyssel. Det sagde bestyrelsesformand Arne Boelt, borgmester i Hjørring Kommune, på dagens generalforsamling i destinationsselskabet Toppen af Danmark A/S.

 

- Det økonomiske grundlag for både helårsturismeprojektet og de mange øvrige aktiviteter skabes via bidrag fra turistbureauerne, det lokale turisterhverv og kommunerne – suppleret med bevillinger udefra. Desværre har vi i forbindelse med salget til Lysets Land-kampagnen i 2011 oplevet en tilbagegang i erhvervets opbakning. Jeg vil gerne her understrege, at det er helt afgørende for at fortsætte det høje aktivitetsniveau, at der også fremover er stor økonomisk opbakning fra erhvervet – og gerne erhvervet tænkt bredere end traditionelt turisterhverv. Fx viser alle undersøgelser, at en meget stor del af turisternes omsætning lægges i detailhandlen, og det bør derfor også være i handelsstandsforeningernes interesse fremover at være med til at skaffe gæster til området, sagde Arne Boelt.

- Den hvervende markedsføring skal ikke alene hvile på overnatningsvirksomheder og andre direkte turist-virksomheder! Det bør være en fælles opgave, hvor alle de, der har glæde af turisternes omsætning - både direkte og indirekte – bidrager i fællesskab. Turisterne kommer ikke af sig selv, og i et marked, hvor vi i dag konkurrerer med hele verden, koster det både kræfter og penge at være synlige. Herfra skal der derfor lyde en stor opfordring til, at en bredere kreds af virksomheder i Toppen af Danmark fremover bidrager til den fælles markedsføringsindsats, lød det fra Arne Boelt.

Han kunne glæde sig over, at flere overnatningstyper i 2010 oplevede fremgang i Toppen af Danmarks område. Antallet af overnatninger i feriehuse steg fra 955.600 til 989.700, og der blev registreret 910.878 overnatninger på hoteller og i feriecentre mod 898.282 i 2009.

Campingovernatningerne faldt fra 823.193 til 784.933.

Samlet giver det en fremgang på 0,32 procent. Det skal ses i lysten af, at Region Nordjylland som helhed havde en tilbagegang på 2,3 procent.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Jørgen Jensen, Sæby 27-05-11 17:48:
Jeg prøver lige igen med linket til Sæby Turistbureau.

http://www.skagen-tourist.dk/danmark/da-dk/menu/turist/omraade/saeby/saeby-turistbureau.htm

Håber det lykkedes denne gang.
Jørgen Jensen, Sæby 27-05-11 14:57:
Der er måske endnu en grund til handelsstandsforeningernes manglende støtte til ”Lysets Land – Toppen af Danmark”.

Når man f.eks. åbner den officielle turisthjemmeside for Sæby (http://www.skagen-tourist.dk/danmark/da-dk/menu/turist/omraade/saeby/saeby-turistbureau.htm, bliver man straks ”lokket” til at holde ferie i Hirtshals, Hjørring, Læsø, Løkken, Lønstrup og Sindal.

Måske er der handelsstandsforeninger i vores kommune der ikke ligefrem mener det er formålstjenligt at støtte et foretagende der også anbefaler destinationer uden for kommunen.
søren kristiansen, frederikshavn 27-05-11 07:43:
Det er svært at spytte når man er tør i munden.
Det er jo ikke fordi butiksejerne er dumme.
Der må være en grund, og er der en anden end den at kassen er tom vil det da være helt rart at få den frem i lyset.
Dette er igen et eksempel på at mange slet ikke har fattet situationens alvor.
Langsigtede investeringer er der ikke mange der tænker på lige nu.

Informationer til denne nyhed

Læst: 881 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.7 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder