Har du en kandidat til årets handicappris?
Nu er det ved at være sidste chance, hvis du vil indstille kandidater til handicapprisen OMTANKEN.
OMTANKEN er en handicappris, som De Danske Handicaporganisationers afdeling i Frederikshavn giver til en virksomhed, en forretning eller en person i Frederikshavn.
De skal have gjort en ekstraordinær indsats ved f.eks. at lette tilgængeligheden for handicappede, yde en særlig service til handicappede med specielle behov, eller gøre en særlig indsats for handicappede på arbejdsmarkedet (det rummelige arbejdsmarked).
Har du et forslag til, hvem der skal have prisen i år, så send dit forslag til:
DH Frederikshavn afdeling v/Kurt Nielsen
Sdr. Ringvej 5
9300 Sæby
eller pr. mail: knsport@knsport.dk senest 10. november 2011.
Indsenderen af vinderforslaget modtager to flasker vin.
Prisoverrækkelsen finder sted 14. november.





































