Har løbet syv marathon på syv kontinenter
Den 45-årige eventyrer og astronaut-kandidat René Gross Kærskov fra Frederikshavn løb søndag det sidste af syv marathonløb på jordens syv kontinenter. Det skete i forbindelse med Blokhus Marathon.
René Gross Kærskov har således løbet marathon igennen storbyer, ørken, is, bjerge, australsk bush, snestorm og tropisk klima i henholdsvis:
Los Angeles, USA (Nordamerika)
Wagga Wagga, Australien (Oceanien)
Singapore (Asien)
Kilimanjaro, Tanzania (Afrika)
Sydpolen (Antarktika)
Quito, Eucador (Sydamerika)
Blokhus, Danmark (Europa)
De syv løb blev gennemført til fordel for WWF Verdensnaturfondens kamp mod global klimaændring igennem René Gross Kærskovs private fundraisingevents, som har indsamlet 100.000 kroner.
I marts 2008 hoppede René ud med faldskærm over Nordpolen i et lignende velgørenhedsarrangement for isbjørnene og WWF.
- 7x7 marathon symboliserer, at de syv kontinenter er sammenhængende, når det kommer til miljøet. Klimaændringer i Nord-Europa har en effekt på Sydpolen, og smeltende is på Nordpolen kan oversvømme Maldiverne på den anden side af jorden, siger René Gross Kærskov.
Han er ikke en erfaren marathon-løber og træner kun et par gange, før han løber et marathon.
FACTS om René Gross Kærskov:
René Gross Kærskov er foundingastronaut hos Virgin Galactic og den første dansker, som købte en billet ombord på Virgin Galactic-rumskibet med forventet afgang i 2012. Han har løbende gennemgået astronauttræning siden 2006. Virgin Galactics teknologi er baseret på nyere og mindre forurenende rumfart som f.eks. ”mid-air-launch” og hydro-fuel.
Han har fløjet igennem lydmuren med en hastighed på over Mach 2 og et tryk på 8G i en MIG-29 over Rusland, simuleret 6G rumrejser i astronautcentrifugen, fløjet i vægtløs tilstand mere end 30 gange og logget flyve timer i L-39 jets, MIG-15, MIG-29, civil aircombat og Pitts akrobat fly.





































