Har vi råd til at bruge 20 mio. kr. på projektet
Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
21.04.2017 | Af: Ellen Tegllund

Har vi råd til at bruge 20 mio. kr. på projektet?

Ellen Tegllund vil hellere bruge penge på at lappe huller i vejene end rekreative områder i midtbyen.
Byrådskandidat Ellen Tegllund (LA) har skrevet dette indlæg: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens pulje har bevilget 10 mio. kr. til rekreative områder i Frederikshavn Midtby. Vi i Liberal Alliance vil rigtig gerne støtte nye tiltag og udvikling, der gør, at der til stadighed er attraktivt at bo i vores kommune, og at der kommer gang i private investeringer.

 

Vi stiller spørgsmål, om projektet giver den nødvendige udvikling. Frederikshavn Kommune skal selv bidrage med det dobbelte, det vil sige 20 mio. Har vi råd til at bruge 20 mio. på projektet? Vi har veje, der trænger til vedligeholdelse, f.eks. Gærumvej i Frederikshavn. Signalværdien i at have en vej som denne giver ikke et budskab om, at der er "overskud" i Frederikshavn Kommune.

Hvis projektet om rekreative områder i Frederikshavn Midtby har den positive erhvervsudvikling, der forventes, vil der helt sikkert være private erhvervsdrivende, der vil kunne løfte den økonomiske opgave.

Byrådet skal inden 1. april 2018 have truffet endelig beslutning herom – vi i Liberal Alliance kan ikke bakke op om forslaget. Der skal ikke bruges kommunale skattepenge til projektet. Er der et økonomisk råderum, skal pengene først bruges på kommunale kerneopgaver.

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close