Harmonika-festival bliver PULS-arrangør i tre år
Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.05.2017 | Af: Kanal Frederikshavn

Harmonika-festival bliver PULS-arrangør i tre år

Nordisk Kulturfond har valgt Squeezebox/International Accordion Festival i Frederikshavn som PULS-arrangør de næste tre år. Det betyder et kontant tilskud på 121.000 kroner hvert år til booking af nordisk musik til harmonika-festivalen. 

 

- Det er altså fedt, jubler musik- og udviklingschef Jens-Ole Amstrup, Det Musiske Hus.

Squeezebox afvikles 18.-19. august i Det Musiske Hus.

Nordisk Kulturfond har i dag udpeget de 46 puls-arrangører, der skal give publikum i hele Norden koncertoplevelser med lovende nordiske artister i de næste tre år. Med denne udpegning af puls-arrangører uddeler fonden 4,1 millioner danske kroner, hvilket betyder, at der i det kommende år kan afvikles mere end 300 koncerter.

- Vi er utroligt glade for, at puls-ansøgerne har gjort det muligt for os at lave en udvælgelse, som omfavner hele feltet. Med udpegningen af hele 46 koncertarrangører støtter vi både foreninger og kommercielle aktører og en mangfoldighed inden for musikgenrer, køn og alder – og det endda med en stor geografisk spredning, der gør, at utroligt mange får mulighed for at opleve nordiske artister, som de sikkert ellers ikke var stødt på. De 46 arrangører har alle leveret et bud på et musikprogram af høj kvalitet, og vi håber, at de med puls-koncerterne kan være med til at bryde grænser og åbne nye døre for både artister og publikum, siger direktør Benny Marcel, Nordisk Kulturfond.

105 koncertarrangører fra hele Norden havde søgt om at blive puls-arrangører i 2017-2019.

Seniorrådgiver Eline Sigfusson, Nordisk Kulturfond:

- Vi har haft et meget stærkt ansøgerfelt, som viser, at interessen for at arbejde med nordisk livemusik er stor og voksende. I en virkelighed, hvor vi streamer musik fra digitale tjenester, er livemusikken blevet et af de mest centrale omdrejningspunkter i musiklivet. Derfor er det vigtigt for os at understøtte, at livemusikken i højere grad tør satse på at overskride landegrænser i Norden. Med udpegningen af puls-arrangører har vi også muligheden for at etablere et stærkt netværk af nordiske scener, som kan åbne døre for flere spændende artister og tilbyde dem et større nordisk publikum.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close