Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
03.09.2019 | Af: Michael Frederiksen

Hastighedsgrænsen bliver sat ned på Suderbovej

Fremover er hastighedsgrænsen på Suderbovej 60 km/t på hele strækningen mellem Hjørringvej og Koktvedvej.
Hastighedsgrænsen på Suderbovej i Frederikshavn ændres igen-igen. Det vedtog politikerne i Teknisk Udvalg i går.

 

Der kommer jævnligt borgerhenvendelser om trafikvejene i Frederikshavn. Problematikkerne er ofte høj hastighed, manglende krydsningsmuligheder, støjgener og
manglende cykelsti. I dette tilfælde er det specifikt Brønderslevvej/Gærumvej, Suderbovej, Knivholtvej og Vendsysselvej, der er blevet kigget på i forhold til de
gældende hastighedsgrænser.

De omtalte strækninger har i dag mange forskellige hastighedsgrænser, hvilket kan være forvirrende for bilisterne, og det har derfor været på tale flere gange, om hastighedsgrænserne skal ændres og derved gøres mere ensartede på den aktuelle strækning.


Sagen blev i juni behandlet i Trafiksikkerhedsudvalget med det udgangspunkt, at det er trafikveje, som skal kunne bære megen og ofte tung trafik. Trafikvejenes overordnede mål er altså at sikre en god fremkommelighed.

I forbindelse med Suderbovej anbefaler Trafiksikkerhedsudvalget, at hastighedsgrænsen
sættes ned fra 70 km/t til 60 km/t fra Koktvedvej til nord for Øster Dal Vej. Derved vil hastighedsgrænsen på hele strækningen mellem Koktvedvej og Hjørringvej være den samme.

Ændringen anbefales, da der er flere overgange for bløde trafikanter.

For bare to år siden steg hastighedsgrænsen på samme strækning til 80 km/t. Det udløste så mange protester fra især familier med skolebørn, at skiltet med 70 km/t igen kom op på Suderbovej, men nu ændres hastighedsgrænsen altså igen - denne gang til 60 km/t.

Det er stadig tilladt at køre 70 km/t på Suderbovej på strækningen mellem Koktvedvej og Gærumvej/Brønderslevvej.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close