Gå til hoved-indhold
21. september 2016 - kl. 12.09

Heldige Klara Bundgaard vandt en iPad på messe

  • 1 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 5 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 6 af 8
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 7 af 8
    Klara Bundgaard fik præmien overrakt på sin fødselsdag, mens hun var i skole.
  • 8 af 8
    Klara Bundgaard fik præmien overrakt på sin fødselsdag, mens hun var i skole.
Af: Kanal Frederikshavn

I forbindelse med uddannelsesmessen i Maskinhallen i Frederikhavn under overskriften "Din fremtid – Din uddannelse – Dit valg" blev 1500 folkeskoleelever fra 8. 9. og 10. klasse i Frederikshavn introduceret til den fremtid, der venter dem forude. De er alle efterspurgt arbejdskraft og bærer derfor titlen "Morgendagens vindere".

Supportteamet for industriteknikeruddannelsen var til stede på messen. Supportteamet, som på landsplan består af cirka 80 virksomheder, har til formål er at udbrede kendskabet til industriteknikeruddannelsen overfor blandt andet folkeskolernes afgangsklasser, og teamet bidrager ligeledes aktivt i forbindelse med at skaffe praktikpladser.

- Når supportteamet rundt i landet deltager på messer, forsøger vi at bemande standen industritekniker.nu fra lokale virksomheder i området, og det er med stor glæde, at KS Maskinteknik, Vestergaard Marine Service samt Kofod og Christensen satte ressourcer af til messedeltagelse. Lærlinge, der er i faget, sælger uddannelsen langt bedre til afgangseleverne end vi andre, mener Henning Dam, formand for Supportteamet Nordjylland.

Standen var rigtig godt besøg, og eleverne kunne deltage i en konkurrence omkring industriteknikeruddannelsen.

- Konkurrencen var en god indgangsvinkel til at komme i dialog med eleverne. Os, der bemandede standen, havde en god fornemmelse af, at der blev sået nogle frø i forhold til industriteknikeruddannelsen hos en håndfuld unge mennesker, som ingen kendskab havde til uddannelsen, før de besøgte standen, udtaler lærling Casper Lyngaas fra Vestergaard Marine Service.

Én af morgendagens vindere, der deltog og var den heldige vinder i konkurrencen, var Klara Bundgaard fra 8.d på Nordstjerneskolen i Frederikshavn. Klara blev en tidlig morgen, endda på sin fødselsdag, overrasket i klassen til præmieoverrækkelse, hvor præmien var en iPad.

Klara havde haft en rigtig god oplevelse ved at deltage på uddannelsesmessen. Det havde været spændende at besøge standene, der repræsenterede de mange forskellige uddannelser.

- Det allermest spændende var indlæggene, hvor folk fra erhvervslivet fortalte om deres uddannelse, job og vejen til, hvor de er i dag, siger Klara Bundgaard.

Kim Sørensen fra KS Maskinteknik ser virksomhedens deltagelse i uddannelsesmessen som en investering i fremtiden, både i forhold til branding af såvel virksomheden som industriteknikerfaget.

- Tidligere havde vi ikke rekrutteringsproblemer. Ansøgningerne lå i en pæn bunke, og vi kunne vælge og vrage. Den situation er vendt, og virksomhederne nærmest kæmper om de samme lærlinge og faglærte, udtaler Kim Sørensen.

- Jeg tror på, at synlighed er med til at vende billedet. Det er farligt at leve efter mottoet "Den, der lever stille, lever godt". Virksomheder i dag skal gøre sig lækre overfor den fremtidige arbejdskraft, og vi må derfor ud og møde de unge der, hvor de er, siger Kim Sørensen med håb om, at samarbejdspartnerne til messen også i fremtiden vil tage initiativ til denne form for branding.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...