Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
03.12.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Hele fritidsområdet står foran en effektivisering

Der er behov for at effektivisere området – der er baneanlæg og foreningshuse der ikke anvendes nok, og der er oplagte samarbejdsmuligheder mellem anlæggene i de forskellige områder.

Pressemeddelelse fra Mogens Brag, formand for Kultur- og Fritidsudvalget: Fritidsområdet gennemløber disse år en markant udvikling. Foreningernes tilbud til de mange brugere forandrer sig med brugerne – nye vaner og brugersammensætninger kommer til – der sker i kommunen tilflytning i visse områder og fraflytning i andre.



 

For at imødekomme disse forandringer har udvalgene indenfor området Kultur - og Fritidsudvalget og Folkeoplysningsudvalget igangsat et analysearbejde for at komme nærmere på disse udfordringer.

Det er samtidig åbenbart, at der efter kommunesammenlægningen 2007 stadig resterer udfordringer i henhold til de ret forskellige vilkår, foreningerne har ved anvendelse af kommunens faciliteter – hvad enten de er kommunale eller selvejende.

Det gælder den generelle reduktion i de kommunalstøttemuligheder, og ikke mindst de store forandringer der præger befolkningens og foreningernes brug af de mange anlæg placeret rundt i kommunen. Det vedrører specielt haller – og oplevelsescentre, foreningshuse og grønne anlæg.

Der er behov for at effektivisere området – der er baneanlæg og foreningshuse der ikke anvendes nok, og der er oplagte samarbejdsmuligheder mellem anlæggene i de forskellige områder.

Forvaltningen har derfor arbejdet med at gennemgå de større udfordringer der tegner sig.

I oktober og november har Kultur - og Fritidsudvalget og Folkeoplysningsudvalget holdt temamøder for at drøfte områdets støre udfordringer – temamøder, der også følger op på de intentioner, der fremgår af Byrådets vedtagelse af ny idrætspolitik.

Det gælder primært:

- Anvendelsen af kommunens grønne anlæg
- Foreningernes anvendelse af kommunens fritidsanlæg – adgang og støtteforhold
- Udvikling af nye samarbejdsmuligheder for anlæggene i de forskellige områder af kommunen.

For at sikre at aktørerne i området inddrages aktivt i processen, er nedsat en arbejdsgruppe i Folkeoplysningsudvalget med repræsentanter fra det politiske system og foreningslivet for at igangsætte arbejdet.

Forvaltningen skal i dialog med denne gruppe fremkomme med konkrete beslutningsforslag til Kultur- og Fritidsudvalget indenfor de forskellige områder.

Som den første opgave i arbejdet, der vil foregå i løbet af 2012, skrives til alle grønne anlæg med arbejdsgruppens forslag til ændringer på anvendelsen af anlæggene.

Nærmere spørgsmål til processen kan rettes til:

Afdelingeleder Jacob Dalsgaard, Kultur og Fritidsafdelingen: jada@frederikshavn.dk

Vi håber fra Kultur - og Fritidsudvalgets side, at alle vil bakke op om det kommende arbejde, som vil blive igangsat første halvår 2011, så der sikres en god og fremadrettet udvikling til gavn for de mange aktive foreninger i kommunen.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 479 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Ingen stemmer endnu
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder