Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.10.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Helsemessen: Overskud på mere end 60.000 kr.

Kirsten Kristensen: - Jeg er stolt over at være en del af den gruppe, der betaler skat til denne skønne plet i Danmark!

Kirsten Kristensen, arrangør af Helsemessen lørdag i Kattegat Silo, har skrevet dette indlæg: Jeg er stolt af alle de gavmilde mennesker i vor by og nærmiljø! Jeg er stolt over at være en del af den gruppe, der betaler skat til denne skønne plet i Danmark! Jeg føler i den grad et stærkt bånd mellem en stor flok borgere, der ikke vil se det nordligste Jylland forvandlet til et "reservat".



 

Jeg er glad for at bo i Frederikshavn, hvor vi har rammer til at samles, og hvor vi kan være fælles om arrangementer - til glæde for vor by, men også for en gruppe mennesker, der har i den grad trænger til at vi bruger noget af vor tid, vore penge og vort overskud til at give. Det binder os sammen i en udkantskommune.
Tak til Kaj Christiansen for lån af de flotte lokaler.

Jeg er stolt af min familie, som har holdt alle mine sedler og mit "rod" ud i mange måneder, og for at de hjælper og støtter, men mest af alt er jeg virkelig taknemmelig og glad. Tusind tak til alle jer, der besøgte messen og til alle jer, der har hjulpet til! Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi håbet eller tænkt på, at der skulle strømme mennesker ind i Kattegat Silo i det omfang, vi oplevede i går - 250 billetter solgt indenfor den første time!

Vi var næsten 70, der nød en lækker buffet fra Snerlen, god vin og nydelig musik til velgørenhedsmiddag på toppen i de lokaler, som Tonni Kristensen, ejer af Snerlen, overtager 1. november. Jeg er sikker på, at denne aften vil give bonus for Snerlens ejer, og at de fleste medvirkende ved middagen gerne vil opleve stemningen og Snerlens velsmagende mad igen.

Jeg har ikke tid til at tælle penge i dag, for der står lidt og venter på at blive flyttet på plads i Kattegat Silo, men jeg vil ikke blive forundret over et overskud, der runder de 60.000 kroner.

Jeg tror, at Helsemessen den sidste lørdag i oktober er kommet på dagsordenen i Frederikshavn, og jeg har allerede at par planer om flere nye "punkter til dagsordenen".


 


BillederTilføj billede


FOTO: Privat

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 492 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.1 af 5 fra 9 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder