Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.03.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Helt ny bestyrelse i FfI - Martin Høeg ny formand

Martin Høeg blev tirsdag aften valgt som ny formand i FfI's fodboldafdeling.

Storvask i FfI's fodboldafdeling. Kun ét nuværende bestyrelsesmedlem ønskede genvalg på tirsdagens generalforsamling. Martin Høeg afløser Christian Kærsgaard som formand.



 

Christian Kærsgaard har stået i spidsen for FfI's fodboldafdeling i fire år. Det seneste år har været turbulent med interne stridigheder. Faktisk var der kun to bestyrelsesmedlemmer tilbage - resten gik i utide. De interne konflikter kom også frem i lyset på den velbesøgte generalforsamling, så dirigent Jens Tang Olesen havde nok at bestille. En opgave, som han klarede meget fint.

Christian Kærsgaard fortsætter i bestyrelsen som menigt medlem. Den tidligere Dana Cup-koordinator Martin Høeg er FfI's nye formand. Derudover blev Steen Jensen, Claus Skrubbeltrang og Per Højbjerre valgt ind i betyrelsen.

- Den nye bestyrelse skal have fokus på klubbens udvikling og skaffe kapital, så vi kan fastholde vores store aktivitetsniveau. Bestyrelsen skal trække klubben fremad og sørge for at budgetterne bliver holdt og de sportslige målsætninger indfriet, fortæller Christian Kærsgaard.

Økonomisk kom FfI's fodboldafdeling ud af 2010 med et underskud på 135.000 kroner, bl.a. fordi Dana Cup "kun" gav godt 500.000 kroner i overskud, hvilket var mindre end budgetteret. FfI har næsten 500 medlemmer. 350 er ungdomsspillere. Især på pigesiden oplever klubben fremgang.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Jens Rasmussen, Hjørring 17-03-11 10:29:
som gæst (forældre til U/12 drenge) der er kommet i FFI et par gange i løbet af sidste sæson vil jeg gerne give flg anmeldelse af FFI Fodbold, som jeg oplever det;
Det er skønt at komme som gæst/modstander, klubhuset er hyggeligt, lederne der er venlige og lederne til Jeres U/12 drenge hold (begge dem vi har spillet mod) er imødekommende og venlige - jeg fornemmer at der er en rigtig god stemning drengene imellem?
Jeg håber og tror at den nye bestyrelse sørger for at den samme ånd fortsat vil være i FFI og ønsker Jer en rigtig god sæson!

Informationer til denne nyhed

Læst: 1899 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.9 af 5 fra 14 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder