Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.11.2009 | Af: Peter Bagge-Nielsen

Her er vaccinen imod middelmådige visioner

- Foretagsomhed og iværksætteri har altid været et brugbart svar for alle typer af samfund i hele verden, når der var økonomisk krise. Derfor bør vi præge hinanden og ikke mindst vores børn og unge med disse værdier, skriver Peter Bagge-Nielsen.

"Hvad er vores værdier, holdninger og attituder? Og hvorledes ønsker vi at præge disse i fremtiden? Disse vigtige spørgsmål synes jeg, der har været for lidt fokus på i valgkampen", skriver Peter Bagge-Nielsen i dette indlæg.

 

Af Peter Bagge-Nielsen

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Vores politikere føler sig forpligtede til at komme med hurtige svar på dette svære spørgsmål. Og gerne et quick-fix-svar, der ligesom klarer det hele i en håndevending. Og som også gerne understreger den enkelte politikers klarsyn og overlegne talent for visioner. Og man kan vel egentlig ikke klandre politikerne for dette.

Men hvad nu, hvis politikerne ikke evner at komme med klare og brugbare svar? Skal vi så bare drive afsted uden mål og mening, mens vi venter på, at der bliver sat en ny kaptajn ombord? Det kunne jo risikere at tage lang tid.

Findes der en vaccine imod middelmådige visioner fra vores politikere? Ja, jeg mener, at der er et væsentligt element, der altid vil hjælpe Frederikshavn, uanset hvem der bærer bormesterkæden. Og det har desværre ikke været nævnt i debatten hidtil.

Nemlig at vi bliver bedre iværksættere, at vi bliver bedre til at skabe værdier og skabe nye arbejdspladser. Jeg ville ønske, at borgmesteren havde sagt, at vi skal have iværksætteri i verdensklasse.

Foretagsomhed og iværksætteri har altid været et brugbart svar for alle typer af samfund i hele verden, når der var økonomisk krise. Derfor bør vi præge hinanden og ikke mindst vores børn og unge med disse værdier.

Venstres Peter Laigaards motto er "Mennesker før mursten". Det vil jeg tilslutte mig fuldt ud. Fremtiden i Frederikshavn Kommune – fra nord til syd og fra øst til vest - skabes ud fra vores mentale mind-set.

Hvad er vores værdier, holdninger og attituder? Og hvorledes ønsker vi at præge disse i fremtiden? Disse vigtige spørgsmål synes jeg, der har været for lidt fokus på i valgkampen.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Peter Bagge-Nielsen, 15-11-09 19:12:
Kære Birgit
Jeg har faktisk rost dig tidligere for at ville diskutere prioritering af opgaverne. Nemlig den 27/10 her på kanalen. Men jeg gør det gerne igen :-)
Men det primære i mit indlæg var at påpege den manglende fokus på hvorledes vi får en større samfundsøkonomisk kage. Derfor skriver jeg om mere fokus på iværksætteri og skabelse af nye arbejdspladser. Valgkampen drejer sig jo udelukkende om hvordan den kommunale kage skal fordeles. Det kan man godt undre sig over.
Hilsner
Peter
Birgit Hansen, 15-11-09 09:17:
Kære Peter
Det er ikke helt sandt, når du skriver, vi ikke har talt holdninger og værdier. Jeg har, i al beskedenhed, flere gange forsøgt at slå en reel værdi debat i gang. Hvad er kommunale kerneopaver? Hvad skal kommunen tage sig af? Og hvad behøver den ikke tage sig af? Der er også forventningsafstemningen. Hvad forventer borgerne i en tid, hvor vi ikke kan det hele? Jeg har lidt provokerende sagt:"En landmand sælger gården til 20-30 mio.. Flytter til byen i og spørger kommunen: Kan jeg få boligsikring?" Eller hvad med den borger, der ønsker flest penge i egen lomme og så klager over kommunens niveau på børne og ældreområdet? hmm...hmm...
Mennesker før mursten - ja bestemt. Men vi har også den anden side. Hvor kommunen skal være fødselshjælper og i gangsætter. Hvor vi skal lave noget for skatteborgerne. Hvor vi skal have visioner og turde tage chancer. Nogle gange satse. Jow Peter - der er nok at tage stilling til.
Politikere og borgere skal arbejde sammen om opgaverne. Kommune betyder fællesskab.
God søndag fra Birgit

Informationer til denne nyhed

Læst: 344 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.3 af 5 fra 7 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
02-11 - Erik S. er gået ALL IN - vi har bru...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder