Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.01.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

HF-linje med fokus på medier og kommunikation

- Vi har planer om at gøre uddannelsen så praktisk så mulig, da man lærer rigtig godt ved at 'have fingrene nede i faget', siger lektor i mediefag Maria R.H Andersen.
Fra næste skoleår er det muligt at vælge en HF-uddannelse med særligt fokus på medier og kommunikation på Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. 

 

Uddannelsen er to-årig og er første skridt mod et arbejde inden for områder som journalistik, animation, web-design/digitalt design, medieproduktion- og ledelse og film/tv/sociale medier generelt.

Alle fag på uddannelsen vil arbejde sammen om at tone uddannelsen, men særligt to fag fylder skemaet. I mediefag arbejder eleverne med sociale medier, digitale medieplatforme, tværmedial kommunikation, web 2.0, nyheder herunder fake news, formidling i bred forstand, medie- og teknologihistorie, digital dannelse og etik.

Informatik og mediefag har både metodisk og indholdsmæssigt mange berøringsflader. Informatik har fokus på behandling af og interaktion med digitale data. Faget øger elevernes evne til at forholde sig til mange former for brug af it og it-systemer gennem indsigt i og praktisk arbejde med at skabe forskellige former for it-systemer. Endvidere sætter informatik eleverne i stand til at redegøre for og skabe innovative it-løsninger i forbindelse med virkelighedsnære problemstillinger. Begge fag er baseret på en kobling mellem teori og praksis.

- Vi har planer om at gøre uddannelsen så praktisk så mulig, da man lærer rigtig godt ved at "have fingrene nede i faget", siger lektor i mediefag Maria R.H Andersen, der står for at informere om den nye uddannelse, når Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus onsdag 16. januar kl. 19.00 holder åbent hus.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Jan Bjeldbak

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close