Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
25.05.2016 | Af: Michael Frederiksen

Hjørring-firma og WinKAS flytter sammen i siloen

WinKAS og CRS har lejet næste hele sjette sal i Kattegat Silo.
Frederikshavn bliver i denne uge 15 arbejdspladser rigere, når software-virksomheden Cloud Retail Systems flytter fra Hjørring og ind på sjette sal i Kattegat Silo.

 

CRS skal fremover dele kontor med WinKAS A/S, som Eskild Christiansen stiftede i 1995. Virksomheden beskæftiger sig med udvikling, implementering og support af administrative løsninger til foreninger, organisationer og kommuner.

WinKAS A/S har siden 1998 boet til leje i Møllecentret, men de 12 medarbejdere i Frederikshavn flytter altså nu sammen med CRS, der er leverandør af IT-løsninger til retail-sektoren.

- Det handler først og fremmest om, at vi skal udnytte stordriftsfordelene, oplyser administrerende direktør Eskild Christiansen til Kanal Frederikshavn.

De to virksomheder er en del af MB-Gruppen, der under det juridiske navn MB Solutions A/S har eksisteret som koncern siden 1992. MB-Gruppen havde sidste år en omsætning på 145 millioner, hvoraf de 10 millioner kom fra WinKAS A/S i Frederikshavn.

WinKAS A/S har altid fungeret som en stabil medspiller i foreningsverdenen og har med sine mange år på markedet en markant viden og forståelse for behov, trends og strømninger i branchen.

I 2002 trådte WinKAS A/S ind på det danske erhvervsmarked med en detailløsning, som i dag er i drift hos en lang række butikker og kæder. Denne løsning videreføres nu i søsterselskabet CRS.

I 2005 så de første organisationsløsninger dagens lys. Denne løsning er også videreudviklet til en større kommunikationsløsning under navnet Den Kommunale Foreningsløsning, hvor hundredevis af systemer kan spille sammen i et interaktivt netværk af data og forståelse.

Blandt WinKAS' kunder er Frederikshavn Kommune, Silkeborg Kommue, Horsens Kommune, Arkitektforbundet og Skobranchen.dk.

WinKAS A/S har i dag tre afdelinger i Danmark. Udvikling og support er placeret i Frederikshavn, administrationen sidder i Aarhus, mens infrastrukturen styres fra Vejle. Mens der er 12 medarbejdere i Frederikshavn, er der kun to ansatte i hver af de to andre byer.

WinKAS-systemet har netop udviklet en browser-baseret løsning med navnet WinKAS Air. Den er gratis at bruge, og alle kan hente den. WinKAS opkræver til gengæld et lille gebyr, når foreningerne eksempelvis beder medlemmerne om at betale kontingent.

- Vi satser på mængden, når det handler om WinKAS Air, og vi vil desuden forsøge at komme ind på første det tyske marked og senere det engelske, oplyser Eskild Christiansen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close