Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.07.2012 | Af: Mia Laursen

Høflige australiere havde Helle som guide


Helle Krebs Jørgensen står klar med et australsk flag i hånden. Hun er frivillig guide ved Cup No. 1. Inden længe skal hun ind i bussen med australske spillere, byde dem velkommen til Frederikshavn og hjælpe med indtjekningen.


 

- G'day mates. How are you?

Sådan lyder det fra den spændte guide, da hun træder ind i bussen til de australske spillere. Med sig i hånden har hun et stort australsk flag, og på hovedet sidder en kasket, hvorpå der står Australien.
Helle Krebs Jørgensen er 40 år og har meldt sig som frivillig guide til Cup No. 1. Hun og flere andre guider tager imod de hold, der kommer langvejs fra og hjælper dem på plads.

- Jeg har selv været i Australien, så da jeg hørte, de skulle have en guide, meldte jeg mig med det samme, fortæller Helle. På sæderne nede i bussen strækker de australske U15 drenge hals. Blikket er rettet mod Helle, ørerne er slået ud, og der er fuldkommen ro. Ja, altså lige på nær hos Helle, som fortæller om fodboldstævnet. Hendes stemme trænger uden problemer ind i drengenes hoveder. Og ingen bemærker, at der går lidt tid, før hun får en mikrofon.

Larmen kommer først, da Helle fortæller, at de skal bo på gang med piger fra Sverige og Norge. Stemningen løfter nærmest taget af bussen, da drengene udbryder i klapsalver, hujen og piften.

- Det er første gang, jeg er guide, så jeg improviserer bare, griner Helle, der er i fuld gang med at fortælle om sin egen tur til Australien. Som et af de mange nye tiltag i år har Cup No. 1 sørget for guider til holdene. Guidernes job er at tage imod holdene, hjælpe dem med det praktiske i forhold til indtjekningen og give dem en god ankomst til stævnet.

- Min far har været formand for klubben, siger Helle, der er blevet gode venner med mikrofonen og livligt fortæller de australske drenge om sin families forhold til FfI, idet bussen svinger ind på Hånbækskolens parkeringsplads.

Ud af bussen træder 14 identisk klædte spillere og tre trænere. Alle har sorte bukser på og en blå t-shirt med gule og grønne ærmer, der er specielt lavet til turen. Over den ene skulder har de en rød sportstaske, mens den anden hånd slæber en stor, sort taske på hjul efter sig. På trods af en 28 timers rejse er drengene i højt humør. Der grines og pjattes hele vejen ud af bussen.

Som bagtrop hjælper Helle med at bære den store spillertaske. Tasken er større end flere af spillerne, og træneren giver Heller en tak og et smil med på vejen.
Drengene har selv fundet deres klasselokale, da spillertasken ankommer med Helle og træneren.

- Wauw! Det er jo Hilton, udbryder Helle ironisk og griner lidt, da hun ser spillerne. De står forundret og kigger rundt i det klasselokale, de skal sove i. Taskerne står langs væggene, så der er plads til at gå i krig med luftmadrasserne.

Og nu starter en kamp mellem åndedræt og luftmadrasser. Både spillere og trænere prøver at puste luftmadrasserne op med munden.

- Den, som får pustet sin op før mig, får en præmie, siger Brad Forbes, der er tour manager for australierne. Al småsnak forstummer, og lyden af pusten i luftmadrasser overdøves kun en gang i mellem af spillere, der beklager sig over varmen, eller at det er hårdt.
Redningen kommer, da Helle får fat i tre luftpumper. Hurtigt flokkes alle spillerne omkring pumperne, og ingen bemærker, at Brad Forbes stolt viser sin luftmadras frem, som han selv har pustet op med munden.

Så snart den konstant pibende lyd fra de tre luftpumper har lagt sig, forvandles klasselokalet hurtigt til en sovesal. Først en luftmadras, så tasker, så endnu en luftmadras og flere tasker. Drengene ligger på rad og række. Da Helle igen vil til at overtage ordet og fortælle om ordensreglerne, samles drengene med det samme i en halvcirkel omkring hende.

- Husk drenge, som vi snakkede om, inden vi tog af sted, så overholder vi alle regler, siger Brad Forbes til holdet.
Igen er al opmærksomhed rettet mod Helle, der nemt oversætter de danske regler til engelsk. Havde det ikke været for Helles snak, ville man kunne høre en knappenål falde til jorden. Der er fuldkommen stille, og drengene lytter og nikker til Helles instrukser.

I et kort øjeblik går Helle ud af lokalet for at hente noget i sin taske. Idet hun træder ind i lokalet igen, er drengene samlet foran døren.
Anføreren Ross Jarman står et skridt foran de andre med hænderne bag ryggen.

- På holdets vegne vil vi gerne give dig den her, siger Ross Jarman, mens han trækker en t-shirt frem, der er magen til deres egne og overrækker den til en overrasket Helle. Hun står lidt og mangler ord, men reddes af drengene, der gerne vil se badene. Herefter går turen mod baderummene, inden drengene bliver overladt til sig selv, mens Helle snakker med trænerne. Først to timer senere kan Helle vende snuden hjem og gå i seng.

- Det var så hyggeligt. De var søde mennesker, og det var en positiv oplevelse. Man bliver næsten helt høj af at snakke med dem, fortæller Helle, da hun igen er alene og klar til at tage hjem. I morgen skal hun hente et nyt hold.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Informationer til denne nyhed

Læst: 1347 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 15 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close