06.10.2011 | Af: Lars Andersen
Høgene fik en hockey-lektion af Herning
Kaptajn Grey kommer med den sidste pep-talk inden første puck smides i aftens kamp mod Herning Blue Fox |
Frederikshavn White Hawks fik torsdag aften en ordentlig lussing på hjemmebane i form af et 0-5 nederlag til Herning. Det var et Herning-mandskab, som dominerede kampen igennen - og høgene kom sjældent til store chancer. Spillet var langt fra tilfredsstillende for frederikshavnerne, som ikke kunne få det til at fungere i aften.
De lokale hockey-helte mødte deres onde ånd fra sidste sæsons DM-finale, Herning Blue Fox. Mon ikke frederikshavnerne på lægterne gerne så en sejr komme i hus over Herning?
Miroslav Lipovsky blev kåret til bedste White Hawks-spiller i september og modtog en velfortjent hyldest af de fremmødte tilskuere.
Første periode var der næsten kun et hold på isen. Herning var White Hawks overlegen i de fleste situationer. Både de små nærkampe, og når det gælder spil fremad på isen. Selvom skudstatistikken efter første periode sagde 9-8 til frederikshavnerne, fortæller den intet om det næsten konstante Herning-pres. Et pres, der enkelte gange blev afbrudt, hvor det lykkedes White Hawks at bringe pucken op på Hernings banehalvdel.
Dog formåede høgene aldrig rigtig at få sig bidt fast i angrebszonen, og Herning - uden skadede Morten Lie - klarede skærene gang på gang. I perioder havde White Hawks sågar besvær med at få pucken over midten, da de gang på gang blev mødt af en velspillende Herning-defensiv.
Det tætteste man var på en scoring i første periode for begge hold, var, da Herning-keeperen Lubos Pisar blokerede en puck, hvor den efterfølgende gik i mål. Størstedelen af Scanel Hockey Arena var begyndt at juble, men hoveddommer Jens Christian Gregersen slog ud med armene og signalerende, at målet ikke var en realitet. Mest positivt for White Hawks efter de første 20 minutter var, at defensiven formåde at holde scoretavlen på 0-0.
Anden periode var næsten en ren Herning-periode. White Hawks bed godt fra sig i begyndelsen, men faldt tilbage i samme takt fra første periode. Herefter var det Herning-show, som vi kender det. Herning nettede tre gange i anden periode. Første scoring var Hernings # 10 Oliver Björkstrand, som Miroslav Lipovsky ikke nåede ud til.
De to sidste scoringer var begge af Hernings # 49 Marty Guerin. To scoringer, som lidt mindede om hinanden – et White Hawks-opspil, som faldt sammen, inden det nåede at komme over midten. Herefter kørte Herning kontra og med lynhurtige pasninger, gode kombinationer og to gode afslutninger, ja, så var en føring på 3-0 til Herning en kendsgerning.
De 899 fremmødte i Scanel Hockey Arena var vidnede til en tredje periode, som lignede de to foregående. Et modløst White Hawks- mandskab, som ikke producerede meget fremad banen, hvorimod Herning fortsatte samme stil og spolerede alt, hvad White Hawks forsøgte sig med.
Det blev sågar til endnu en Herning-scoring. Det kostede pladsen for White Hawks-keeper Miroslav Lipovsky og ind kom # 30 Mathias Hansen efter 1:46 i tredje periode. Herefter stod der igen Herning på det hele, og White Hawks var ikke i nærheden af et comeback overhovedet - spillet hang slet ikke sammen.
Tendenserne og udviklingen i tredje periode udløste en smule frustrationer hos White Hawks-spillerne, som indkasserede lidt dumme udvisninger mod slutningen af kampen. Bl.a. to 10 minutters personlige straffe til hhv. # 19 Christian Nordentoft og # 23 Mike Grey. Herning sluttede festen af med en scoring godt to minutter før tid – og så begyndte udvandringen fra Scanel Hockey Arena.
Høgene skal i kamp igen om to dage. Her går turen syd på, hvor en vanskelig kamp mod et stærk SønderjyskE-hold venter.
Vi står idag til en mega røvfuld i SE, hvis ikke holdet tager sig samen og kæmper for ikke at få en, skidt med fremad...der har vi alligevel intet at komme med pt.
Sørgeligt, at det lige i år efter 2 skønne år, skal være sådan en gang tynd bæ...hver gang man glæder sig og regner med boget, så kulkælder og når man intet regner med så finale...
Og du har da nok også ret mht. PP. Men igen, det er kun 1. kæden der formår at sætte Herning under pres. Den anden PP kæde sløser med pucken og opnår absolut intet i et PP. Hvis de nu bare kunne opretholde det pres som 1. kæden sætter, så så vores PP statistik måske ret anderledes ud. Og det samme er i øvrigt gældende i spil 5 mod 5. Hvis der i det mindste var 2 kæder der kunne presse modstanderen, så så det måske anderledes ud. Men der er der bare ikke, hvilket er for ringe, med det materiale der er på holdet.
Så jeg rokker ikke et eneste komma i min tidligere kommentar.
Jeg har læst dine tal og du behøver ikke at skrive dem igen!!!!Udråbstegn
Tallene fra kamprapporten lyver ikke !
Nr 8 Jacina, og nr 40 Sarauer var på isen ved alle 5 Herningmål og Leveille ved 3.....
Hvad er det for situationer du snakker om ?
Det er meget fint med de tal, men husker du situationerne? Evt. læs mit indlæg igen..
4- 8-10-12-40-88
4- 8-10-12-40-88
4- 8-10-12-40-88
8-11-15-28-40-88
4- 8-12-30-40
Hvad hjælper det at være bedst til at sætte Herning under pres, når det ikke giver mål - ikke engang i powerplay - når man så i den anden ende lukker ca. 4 mål ind ?
Hvad f er meningen, folk har købt sæsonkort og indgangsbillet, og så levere man sådan en gang børnehockey i 2 og 3 periode.
Hvordan f kan man 4 gange skyde fra hjørnet og ind foran eget mål, med det resultat at barnet Oliver Bjørkstrand kan score og så kollapser hele høgeburet hele vejen rundt. VI KAN simpelthen ikke score, hverken DK eller udl. spillere og backer, ja man skulle f tro de var nybegyndere - Lipovsky kan sgu ikke lastes for ret meget de sidste mange kampe.
Gider ikke skyde på HC, for han har åbenbart en trup, der ikke fungere, hverken frem eller tilbage, men der er købt for dårligt ind!! igen igen tag nu ved lære og køb hellere få men dyre gode spilllere der levere HVER gang. Er også ked at at sige det, men der VAR kun en 23...Mike du hæmmer din kæde og laver unoder der koster alt alt for meget, se bare igår, FLOVT med sådan en indsats, krydret med dobb. udv - det er ikke at vise vejen!!
Men når det er sagt, så mener jeg at de eneste der kan være deres indsats bekendt, er Rasmus Christiansen og Rasmus Bjerrum. RC spillede helt igennem flot, over hans sædvanlige niveau, og Bjerrum viser en helt utrolig vilje og kommer rigtigt godt igennem stort set alle de situationer han er med i.
Grey, Jokinen, Mike Martin, Mads Bech, Schioldan, Rasmus Søndergaard og Mark Larsen er langt under tidligere års niveau, og spiller bare ikke godt nok. De nye spillere der er annonceret, falder på et tørt sted.
Hvis du tænker 21 timer tilbage i tiden, så vil du huske, at 0-1 og 0-3 målene ene og alene skyldes KÆMPE fejlpasninger fra Søndergård og Schioldan. Jeg er ikke helt med på, hvordan du kan mene, at de situationer opstod pga. dårlig indstilling hos canadierne eller pga. deres - efter din opfattelse - manglende evner? Målet til 0-5 kom efter næsten 6 minutters boxplay via Grey og Nordentofts udvisninger. Det er sq lang tid at være i undertal.
@ Rudi
Det har aldrig været Lipovsky's skyld. Der er nogle mål, der kan tilskrives ham, men i bund og grund, kan vi takke ham for, at vores nederlag ikke har været større..
Men udover det vil jeg give de fleste ret i at det nok ikke hjælper med en afløsning af Mick.. Vi har set Andrew Sauraur komme med et par gode men lige så mange ringe.. Domminic Leville må jeg indrømme ham kan jeg sq ikke se det store i..
Men ellers er det ikke kun spillerne vi kan give skylden mere??..
Må indrømme HC gjorde det pisse godt sidste år.. Da vi også kun havede 3 udlæninge.. men tror måske vi skulle kigge efter en der minede lidt om Sønderjyskes træner? Han tør gøre noget. han ligner en der er lidt ide løs når ham og peter glad står ude på bænken... Tager jeg fejl her??
De andre kæder spillede altså lige op mod Herning !
Canuckerne er ikke gode nok .... eller også gider de bare ikke ( sådan så det ud )...... fejlinvestering ??
Der virker ikke til at være selvtillid og fightervilje tilstede og jeg tvivler på at en afløser for Mick Lawrence vil ændre på det.
Vi har 3 canadiske forwards, der bør kunne gøre en forskel. Deres CV taler for sig selv. Vi har været udsat for en åreladning på danskersiden, men de der er tilbage underperformer i den grad ift hvad vi har set tidligere. Jeg mener bestemt vi har holdet til at gøre det bedre.
Hvad enten træneren er årsagen til situationen eller ej, så ser det desværre ikke ud til at han er løsningen. Der skal ske noget drastisk for at spillerne kan begynde at tro på sig selv og hinanden igen.
Og jeg giver Flemming ret - det bliver næppe noget problem med det rådne tag - der er sikkert tilskuerpladser nok i træningshallen i de kommende kampe!
Jeg håber Ledelsen snart agerer - den nuværende situation kan hverken sponsorer, fans eller klub være tilfredse med.
Andre referater af kampen, Hockeymagasinet.dk, Nordjyske, Albankligaen.dk er af samme mening. Bemærk, at der i et af referaterne nævnes, at Mads Bech scorede i eget mål ! - målet tilfaldt den Herningspiller, der sidst havde rørt pucken, da begrebet selvmål ikke eksisterer i ishockey.
A propos det rådne tag, - vil det kunne holde, hvis 8-900 tilskuere bryder ud i jubel samtidig ? - spørgsmålet er helt teoretisk - og desværre slet ikke aktuelt......