Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
23.10.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Høgene indgår to nye Carlsberg SPORT-aftaler

René Jørgensen: - Sponsoratet skal bruges på ting, alle kan få glæde af, og vi kunne rigtig godt tænke os et bordfodboldbord.

Frederikshavn White Hawks har tidligere indgået sponsoraftaler med lokale Carlsberg Sport-forhandlere igennem sponsorprogrammet Proud Sponsor of YOU. Nu har klubben indgået nye aftaler med flere lokale forhandlere, nemlig SuperBest Hånbæk og Havnegrillen i Strandby.



 

Carlsberg SPORTs ambitiøse sponsorprogram Proud Sponsor of YOU giver lokale forhandlere af den populære sportsdrik mulighed for at støtte en lokal sportsforening. Og en klub kan sagtens have mere end en sponsor. Det har Frederikshavn White Hawks benyttet sig af og har nu indgået en sponsoraftale med Havnegrillen i Strandby og SuperBest Hånbæk i Frederikshavn.

Hver gang en af forhandlerne sælger en Carlsberg SPORT, giver Carlsberg fremover et bidrag til klubben.

- Medlemmerne af Frederikshavn White Hawks kommer til at nyde rigtig godt af de sponsoraftaler, vi indgår gennem Carlsberg Sports sponsorprogram. Derfor er vi glade for, at både SuperBest og Havnegrillen også er interesserede i at støtte os. Sponsoratet skal bruges på ting, alle kan få glæde af, og vi kunne rigtig godt tænke os et bordfodboldbord. Vi påskønner selvfølgelig al den hjælp, vi får, og er meget glade for sponsoraftalerne, siger René Jørgensen, der er sponsoransvarlig i Frederikshavn White Hawks.

Carlsberg SPORTs storstilede sponsorprogram til støtte for den lokale sport løber foreløbig året ud. 4 millioner kroner er afsat til spillertøj, udstyr og oplevelser for at sikre idrætten de bedst mulige forhold. Forhandlere af Carlsberg SPORT stadig kan melde sig som sponsorer på Sponsorkontoret.dk.

- For Carlsberg er det vigtigt at engagere sig i de lokale sportsmiljøer. Vi ønsker at være til stede dér, hvor sjove oplevelser skabes, og klubånden dyrkes. For os er det naturligt at lade lokale kræfter bestemme over ressourcerne, så de ender, hvor de gør mest nytte, siger Dan Møller, der er Sponsor- og Eventchef for Carlsberg SPORT.

Se www.sponsorkontoret.dk for yderligere information.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1442 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 5 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder