Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.09.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Høgene udlignede til 3-3 bare ét sekund før tid

Jake Morissette scorede allerede efter to minutter til 1-0.

På en scoring bare ét sekund før tid lykkedes det Frederikshavn White Hawks at spille 3-3 mod de danske mestre fra SønderjyskE i den første af to pokalkampe mellem de to hold.


 

Mads Bech Christensen var manden bag den sene udligning, som endda faldt bare 13 sekunder efter, at White Hawks' målmand, Frederik Andersen, blokerede et skudforsøg.

451 tilskuere var på plads i Scanel Hockey Arena, og de jublede allerede efter to minutter, da canadieren Jake Morissette bragte hjemmeholdet foran i powerplay. Det blev også 2-0 til frederikshavnerne, da kaptajn Mike Grey fandt vej til netmaskerne i det 17. minut.

Otte minutter inde i anden periode reducerede Dustin VanBallegooie til 1-2, og efter seks minutter i tredje periode udlignede Jason Guerriero til 2-2.

Stillingen holdt til to minutter før tid, hvor Nicklas Beyer Carlsen lignede en sønderjyske matchvinder, men Mads Bech Christensen ville det anderledes og udlignede til 3-3 i tiden 59,59.

- Vi spillede rigtigt godt i første periode, men forærede dem desværre alle deres mål. Nu bliver det spændende, når der skal findes en vinder på søndag i Vojens, siger Mike Grey, som efter onsdagens pointdeling uddelte et stort skulderklap til backen Rasmus Søndergaard.


 


BillederTilføj billede


FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

FOTO: eframe.dk Preben Nielsen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 802 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 6 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder