Gå til hoved-indhold
01. september 2010 - kl. 20.09

Høstmarked med ballon-klovn, kaninhop og musik

  • 1 af 3
    FOTO: claus jensen
  • 2 af 3
    FOTO: claus jensen
  • 3 af 3
    Kredsens eget brassband vil underholde flere gange med iørefaldende marchmusik.
Af: Claus Jensen

FDF Frederikshavn 1. kreds holder på lørdag 4. september sit Høstmarked med stort loppemarked. Det foregår naturligvis ved FDF Kredshuset på Bornholms Allé.

På markedet vil der være masser af musik. Kredsens eget store brassband vil underholde flere gange med iørefaldende marchmusik og det øvrige repertoire, som orkestret mestrer på flotteste vis.

Om eftermiddagen er der skøn korsang fra Pigekoret Sirenerne fra Sejs, som sammen med Abildgård Kirkes Ungdomskor netop denne weekend er i træningslejr forud for en spændende Frankrigstur i efteråret.

Der er også mange aktiviteter for børn. Ballonklovnen Ib kan en mase sjove ting med balloner. Vendsyssel kaninhop viser, hvordan deres kaniner kan hoppe - alle er velkomne til at medbringe egen kanin og prøve banen.

Der vil også være mulighed for at få en ridetur på en pony, ligesom bål og snobrød selvfølgelig hører sammen med en FDF-fest.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...