Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.04.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Holder Buddy Holly i Fr.havn årets fest i DK?

MTV kommer og filmer hele natten, når det skærtorsdag går løs på Buddy Holly i Frederikshavn.

Holder Buddy Holly i Frederikshavn årets fest? Og har de Danmarks bedste DJ, smukkeste værtinde og lækreste bartender?


 

Så er jagten på Danmarks hotteste nattelivseksperter gået ind. Hvem holder årets fedeste fest? Hvem mixer Danmarks bedste drinks? Hvem fylder dansegulvet weekend efter weekend? Hvem har landets bedste værtinde? Og ikke mindst hvem løber med prisen som "Årets Klub"?

MTV & Smirnoff Club Awards 2011 inviterer til fest på de 12 danske nominerede natklubber og Buddy Holly i Frederikshavn byder indenfor torsdag 21. april til et brag af fest med temaet "Celebration in The Sky, Paradise City" – en himmelsk oplevelse, der får englene til at synge, danse og flyve.

De seneste to år har konkurrencen om Party of the Year vist, at de danske diskoteker og natklubber har noget helt særligt at byde på. I 2009 vandt Crazy Daisy i Næstved titlen "Party of the Year", og sidste år var det Crazy Daisy i Horsens, der løb med sejren og et brag af en finalefest med besøg af flere kendte DJs.

- Party of the Year har været en overvældende succes – både blandt personalet på klubberne og blandt gæsterne. I år belønner vi interessen og gør noget ekstraordinært ud af konceptet. Vi udvider jagten på Danmarks bedste nattelivseksperter og inviterer inden for på 12 nominerede natklubber, hvor vi nu leder efter "Årets Bartender", "Årets DJ", "Årets Værtinde" og "Årets Fest" i løbet af de næste tre måneder, fortæller Channel Marketing Manager Anne Sixhøj Pedersen, Diageo, der er ansvarlig for MTV & Smirnoff Club Awards 2011 og fortsætter:

- For at engagere vores gæster og personalet på natklubberne så meget som muligt foregår al afstemning på vores Facebook-side www.facebook.com/ClubAwards, og præmierne er helt fantastiske – fx vinder "Årets DJ" en single udgivelse med Rune RKs Nightology Records og "Årets Værtinde" en kontrakt med Dream Models. Hele konkurrencen ender i et brag af en prisuddeling 25. juni, hvor vi kårer vinderne.”

På Buddy Holly i Frederikshavn er de nominerede i kategorierne "Årets DJ", "Årets Værtinde" og "Årets Bartender":

• Andreas Hostrup er Buddy Hollys bedste DJ. Han er knivskarp teknisk og har et fantastisk øre for både nyt og gammelt. Andreas har blandt andet deltaget i MODJO DEEJAY BATTLE og røg helt i finalen. Andreas har trods sin unge alder allerede skabt sig et kæmpe netværk inden for DJ-branchen og er et kendt navn i Nordjylland!

• Ida Kristensen er den altid smilende værtinde, der giver gæsterne en varm velkomst og ikke mindst et dejlig på gensyn! Ida er vellidt af samtlige gæster på Buddy Holly og sørger for, at alle får en god aften.

• Theis Christmas Møller er den altid smilende og energiske bartender, som gæsterne elsker at dele en dobbelt Smirnoff Vodka og Red Bull med. Theis er ekstremt ansvarsfuld og går helhjertet ind for sine opgaver.

Til alle 12 fester landet over er kravet for at deltage, at festen holdes i et bytema som fx Chicago/gangster eller Rio de Janeiro/karneval og MTV kommer og filmer hele natten. Gæsterne og alle andre interesserede kan efterfølgende se nattefesten på Facebook www.facebook.com/ClubAwards. Ligeledes viser MTV hver eneste dag frem til uge 26 klip fra alle festerne landet over.

De 12 nominerede natklubber i kampen om at vinde prisen som "Årets Klub" er:

• Marys i Roskilde holdt fest lørdag 26. marts
• Club Black i Herning holdt fest fredag 1. april
• Crazy Daisy i Næstved holdt fest lørdag 9. april
• Crazy Daisy i Horsens holder fest fredag 15. april
• Bernhardt i Århus holder fest onsdag 20. april
• Buddy Holly i Frederikshavn holder fest torsdag 21. april
• Prinsen i Vordingborg holder fest fredag 22. april
• Club Foam i Vejle holder fest lørdag 23. april
• Dampmøllen i Thisted holder fest fredag 29. april
• Frøken Nielsen i København holder fest lørdag 30. april
• A-Bar i Odense holder fest fredag 6. maj
• Crazy Daisy i Viborg holder fest lørdag 7. maj


 


BillederTilføj billede


FOTO: Søren Olsen

FOTO: Søren Olsen

FOTO: Søren Olsen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 1194 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.3 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
21-06 - Buddy Holly i Fr.havn nomineret til...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder