Gå til hoved-indhold
19. februar 2022 - kl. 00.02

Hotel Herman Bang tildelt prestigefyldt og unik pris

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    Indehaver Lars Dannervig: - Jeg har især bemærket, at rengøringen, vores morgenmad og vores kundeservice ligger helt i top, når gæsterne besøger og efterfølgende vurderer os.
  • 4 af 4
    Indehaver Lars Dannervig: - Jeg har især bemærket, at rengøringen, vores morgenmad og vores kundeservice ligger helt i top, når gæsterne besøger og efterfølgende vurderer os.
Af: Peter Marquard

Hotel Herman Bang i Frederikshavn har netop modtaget den meget prestigefyldte og unikke pris "Quality & Service Award". Hotellet i Tordenskjoldsgade har opnået særdeles høje scores på service og kvalitet i Best Western-kæden, som hotellet er en del af.

- Jeg er meget stolt over Best Western International Award prisen, og jeg skylder en stor tak til hele mit personale, som yder en fantastisk indsats hver eneste dag. Vi sørger konstant for at opretholde en meget høj standard på vores værelser, så gæsterne altid får "spotless clean" værelser. Vi kan kun være stolte over, at et mindre by-hotel i Frederikshavn kan slå de store hoteller i de store byer i hele Norden, siger indehaver Lars Dannervig, Hotel Herman Bang.

Prisen tildeles på baggrund af Best Westerns årlige interne kvalitetskontrol samt gæsternes tilbagemeldinger, og prisen tildeles kun ganske få hoteller, da der er ret store krav i forbindelse med udmærkelsen.

- Jeg har især bemærket, at rengøringen, vores morgenmad og vores kundeservice ligger helt i top, når gæsterne besøger og efterfølgende vurderer os. Det er en flot anerkendelse af os og vores arbejde, siger en tilfreds Lars Dannervig.

Udmærkelsen er kun uddelt til to hoteller i hele Norden, hvor der er hele 160 Best Western-hoteller at vælge i mellem. Kun 20 af disse kan blive indstillet til prisen, og udover Herman Bang blev også Hotel Kronjylland i Randers præmieret. For to år siden blev Hotel Herman Bang også præmieret for bedste morgenmad i Norden.

- Der er ret store krav for at kunne vinde vores "Quality & Service Award". Det er altid en stor glæde at uddele en pris til hotellet efter endt QA-kontrol og mærke deres glæde over at vinde prisen, siger Jeanette Mior-Lyster, som er International Quality Assurance Manager ved Best Western Hotel Group.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...