Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
25.06.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Htx dimitterede i dag 84 elever i Det Musiske Hus

De ligner tidligere årgange af htx-studenter, men denne årgang har været hårdt ramt af COVID19-karantæne og alligevel var de mindst lige så glade, som studenter plejer at være.

 

Op mod halvdelen af deres studietid har foregået via virtuel undervisning, men som vicerektor Lene Faurholt sagde i sin tale, så har karakterer, klassesammenhold og traditioner ikke ændret sig noget.

- Jeg tror aldrig, vi har sendt så robuste elever ud, som vi gør i år. I har i lange perioder skulle finde motivationen i jer selv uden de samme muligheder for hjælp og nærvær i undervisningen og blandt klassekammerater som tidligere årgange. I har skulle skabe venskaber og relationer igennem skærme og samtidigt tumle med frustrationer over en gymnasietid, der måske ikke var helt som I forventede.

Htx dimitterede 84 elever og for første gang i tre år, var salen fyldt op i Det Musiske Hus – det var noget alle tydeligvis satte pris på. I alt dimitterer der 55.387 studenter i Danmark i disse dage, hvoraf 5.006 er htx-studenter.

- Snup I bare butikskæden Normals ordspil om, at "jeg er ikke normal, jeg er unik." Det kan I sige uden at lyve, sagde Lene Faurholt også i sin tale.

Årgangens højeste gennemsnit stod Magnus Rue Jensen, som endte på hele 11,5.


 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close