Nadin Christensen håber på mange glade kunder i butikken, ikke mindst i uge 11, hvor hun arrangerer kundeuge.
Frederikshavn bliver forkælet i uge 11. Matas-elev Nadin Christensen er nemlig snart færdigudlært og holder kundeuge for at vise, hvad hun har lært.
Hudplejeproduktet Beauté Pacifique er i fokus, når den 24-årige elev inviterer Matas-kunder på en ekstra omgang hudpleje i Butikken.
Arrangementet er en del af Nadins fagprøve, og hun har valgt produktserien, fordi den passer både til kvinder, mænd, piger og drenge.
Alle er velkomne i Matas-butikken i Søndergade 60 fra 12.-16. marts fra kl. 10.00-17.30 og lørdag 17 marts fra kl. 10.00-13.00.
Mandag vil man kunne få gratis ultralydscanning af huden. Der vil være gratis håndmassage tirsdag, onsdag og torsdag hele dagen, og så vil der være dobbelt point i kartotekkortet hele ugen.
Torsdag aften holder Nadin Christensen kundeaften. Her vil der være mulighed for at få en ultralydsscanning, gode råd og vejledning om hudpleje og brugen af produkterne samt gratis produktprøver og konkurrence om hudplejeprodukter for 1.500 kr.
Denne aften sørger Nadin Christensen for, at der vil være lidt forfriskninger, sandwich, kaffe, sodavand, slik, kage og rosévin.