Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.10.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Humleelskende kvinder til Nordic Brew Festival

Arena Nord har store forventninger til besøget fra De Ølglade Damers Klub, og mænd må også hjertens gerne lytte med.
Når Nordic Brew Festival løber af stablen, bliver det med et specielt fokus på kvinder. De Ølglade Damers Klub er for seje damer, som godt kan lide øl og ikke er bange for at stå ved det. 

 

Fredag 26. oktober klokken 20.00 kigger de forbi festivalens scene med foredraget "Kvinder ka' da ik' li' øl", hvor de fortæller om øl, der passer til humleelskende kvinder. I De Ølglade Damers Klub elsker medlemmerne at nyde øl med veninderne.

Én af damerne i den ølglade klub er Christine Danielsen. Om klubben og det kommende foredrag på Nordic Brew Festival 2018 udtaler hun:

- Gæsterne på Nordic Brew Festival kan forvente, at vi kommer med en masse energi. For os handler ølsmagninger ikke om at vise omverden, hvem der ved mest om øl, men at stille sig nysgerrig overfor øllet og dets muligheder. Vi tror på, at vejen til særligt kvinders hjerter ikke går gennem en detaljeret beskrivelse af humlesorter, malttyper og brygteknikker, men at det handler mere om den gode fortælling, den kulturelle indsigt og ikke mindst smagen. Det lægger vi vægt på, når vi besøger Frederikshavn.

Arena Nord har store forventninger til besøget fra De Ølglade Damers Klub, og mænd må også hjertens gerne lytte med.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close