14.05.2009 | Af: Kanal Frederikshavn
Hurtigfærgen sejler igen: Røde pølser til svenskerne
Torsdag kl. 9.30 ankommer Stena Lines hurtigfærge - Stena Carisma - for første gang i år til Frederikshavn. Passagererne bydes indtil 30. juni velkommen med gratis røde pølser. (Foto: Keld Gydum) |
I dag begynder Stena Lines hurtigfærge, Stena Carisma, igen at sejle mellem Frederikshavn og Göteborg.
For at give de svenske kunder en kærlig velkomst i Frederikshavn kan passagererne indtil 30. juni se frem til at få serveret en gratis rød pølse med brød.
Det er handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK og Frederikshavn Turistforening, som i samarbejde med deres medlemmer har besluttet at gøre lidt ekstra for svenskerne i år.
Svenskerne forbinder med den røde pølse med dansk hygge, og målet med den gratis servering er netop at give svenskerne en god oplevelse, nå de ankommer til Frederikshavn. Den medvirker forhåbentlig til, at de har lyst til at komme igen.
Med Stena Line Express varer det kun to timer at sejle fra Göteborg til Frederikshavn.