Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
10.10.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Hvad har kærlighed med jura at gøre?

Få juraens syn på forskellen mellem at være samlevende og gift, når Frederikshavn Bibliotek får besøg af advokat Mette Kammer Pedersen torsdag 11. oktober kl. 19.30.

 

• Er du lige så godt stillet ved at være samlevende som ved at være gift?

• Har det nogen betydning, hvem der står som ejer af huset?

• Skal du underskrive kærestens lån i ejendommen, selv om du ikke er ejer af ejendommen, og hvad betyder det, hvis du gør det?

• Hvem får udbetalingen fra pensioner og forsikringer, hvis I er samlevende og har børn sammen?

• Arver I hinanden som samlevende?

- Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på til bibliotekets hverdagsjura. Mange får desværre først øjnene op for de juridiske udfordringer, de møder i hverdagen, når det er for sent. Derfor har vi allieret os med eksperter, så vi sammen kan tage den svære, men nødvendige snak for at få sikret fremtiden bedst muligt – også juridisk, siger bibliotekar Annette Rugholt Carlsen.

Der er fri entré til arrangementet, men tilmelding er nødvendig på bibl.frederikshavn.dk.

Denne aften er den anden i rækken med hverdagsjura i løbet af efteråret. Sidst i oktober kan du få gode råd til at tage stilling til arv, testamente og fremtidsfuldmagter, og i november gennemgår eksperterne de rettigheder og faldgruber, der kan opstå, hvis du eller dit barn kommer til skade.

Alle aftener med hverdagsjura er arrangeret i samarbejde med Advokatfirmaet HjulmandKaptain.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close