Jørgen Jensen foreslår, at Toppen af Danmark, hvis bestyrelse ses på billedet, nedlægges.
Jørgen Jensen har skrevet dette indlæg: Hvad skal vi dog med Toppen af Danmark -LysetsLand. Vi har jo det hele selv. Alene det at være landets – og kontinentets – nordligste kommune er jo et hit, der i sig selv trækker masser af gæster til. Det skal vi naturligvis udnytte, men vi skal gøre det på den rigtige måde.
Økonomiudvalget skal i dag tage stilling til ansøgninger fra Toppen af Danmark på i alt næsten 4 mil. kroner. Heldigvis indstiller kommunaldirektøren, at man "slår koldt vand i blodet".
Senere kommer der sikkert ansøgninger fra de enkelte turistforeninger om støtte til driften 2012. Dette selv om økonomiudvalget tidligere har frabedt sig sådanne, men ønsket en samlet ansøgning. De tre turistforeninger fik i år (2011) i alt ca. 5½ mil kroner.
Tiden er inde til at vi – som en samlet kommune - står på egne ben. Et af vores største erhverv – turisterhvervet – skal naturligvis støttes kommunalt i forhold til markedsføring. Men lad dog støtten blive i kommunen.
Toppen af Danmark vil gerne have 4 mio kr., og jeg tror, at de lokale turistforeninger gerne vil have mere end de 5½ mio. kr., de fik i år. Med "en lille slat" mere har vi således 10 mio. kr. Prøv lige at investere disse i en kommunal turistinformation, centralt styret – én turistdirektør – og turistinformationer, hvor der er behov for sådanne.
For god orden skyld skal jeg meddele at jeg ikke har foreslået at orginationen Toppen af Danmark skal nedlægges.
Jeg har kun foreslået at Frederikshavn kommune trækker sig ud af orginationen, og i stedet fremover - effektivt - koncentrerer "turistmidlerne" omkring markedfsføringen af vores egen kommunes fortræffeligheder.
Informationer til denne nyhed
Læst:
864 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.6 af 5 fra 11 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
Jeg har kun foreslået at Frederikshavn kommune trækker sig ud af orginationen, og i stedet fremover - effektivt - koncentrerer "turistmidlerne" omkring markedfsføringen af vores egen kommunes fortræffeligheder.